Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saaledes: „Da jeg tog Afsked fra Teatret, stod der i
„Fædrelandet" et Digt, som rørte mig, og jeg spurgte:
„Men Hvem har dog skrevet det?" Man svarede mig,
at det var af Chr. Winther. „Sætter han ikke sit Navn
under det, saa bryder jeg mig slet ikke om det,"
udbrød jeg; „det er Fejhed af ham; han er bange for at
støde det nielsen-høedtske Parti."1) Da hun fremsatte
denne Paastand med en vis Bitterhed, svarede jeg hende,
at Winther, saa vidt mig bekjendt, aldrig havde
offentliggjort noget Digt, han ikke havde sat sit Navn under,
og at det maatte være let at afgjøre, om han var
Forfatteren; desuden forelaa der i „Besøg paa Parnas" et
stærkt Beviis for, hvor tro han havde været i sin
Beundring for hende; dette Digt, sagde hun — mærkelig
nok —, at hun ikke kjendte, og jeg bad da om at
maatte forelægge hende det, hvilket hun imidlertid
afviste med en temmelig affejende Bemærkning. Nu veed
jeg af Heibergs Brev, at hun har kjendt det. I hendes
„Et Liv gjenoplevet i Erindringen" har Udgiveren efter
hendes Initiativ slaaet det fast, at Winther er Forfatter
til det omtalte Digt i „Fædrelandet"2); men dette er
en stor Fejltagelse, eftersom Julius Lange overfor mig
har vedkjendt sig Patemiteten. Her er altsaa gjort
Winther betydelig Uret i Fru Heibergs Dom. Hun sagde
til mig: „I de ældre Aar saaes Heiberg og Winther
saa-godtsom ikke; thi da vilde Winther jo ikke gaa ud til
Nogen. Ved Heibergs Død lod han ikke høre fra sig,
og, efterat jeg var bleven Enke, saae jeg ham aldrig i
mit Hus."
l) Denne ikke uberettigede Mening er jo ogsaa udtrykt i
Heibergs ovenanførte Finte om Winthers „gode Grunde". 2) Se
Joh. L. Heiberg: „Et Liv, gjenoplevet i Erindringen" IV, S. 371.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
