Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor gaaer det dog min gamle Gust?
Han ligger nok og gaaer i Rust?
Han bliver jo saa tyk og trind,
at han ej danser mer, det Skind!
Til Sultekur han kunde trænge —
han har nok altfor mange Penge.
I Digtets Begyndelse staaer der paa Tryk, at Winther
i sin Lomme havde Attest og Pas til Parnas fra
„Etats-raaden"; i Manuskriptet staaer der: „Salig Molbech“.
Ogsaa Frederik Paludan-Muller gaaer det ud over;
paa Tryk staaer der:
Forbi Kalliope paa Taa
jeg hel ærbødig monne gaa.
Homér ved hendes Fødder laa,
mens hun i Nordens Saga*Taage
det havde fundet svært at vaage,
saa med en Skindbog paa sit Skjød
en liflig Middagslur hun nød.
Disse sidste Linier se i Manuskriptet saaledes. ud:
Mens hun ved Homos Fryd og Kummer
sig havde dysset sødt i Slummer.
I 1863 kalder Winther i et Brev Paludan-Miiller „Kjære"
og underskriver sig hans „hengivne" *); næste Aar
stemmer han imod, at „Det anckerske Legat" gives ham;
men det er rigtignok, fordi han mener, at det er bestemt
kun for yngre Mænd2). I 1862 giver Paludan-Miiller
ham til Optagelse i „Nye Digte af danske Digtere"
„Pyg-malion", og, da Winther ytrer sig glad over dette
Bidrag, svarer Paludan-Miiller i et utrykt Brev: „Det
glædede mig ret, at De, som ikke vil vide af Reflexion
*) Se Breve fra og til C. W., S. 109. *) Se Breve fra H. C.
Andersen II, S. 484 —86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
