Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„med sin uddannede Forstand og rolige Karakter kan
hun ikke kaldes et Barn." Saadan er den for Winther
ideale unge Pige.
I April 1850 flyttede Winthers fra Nybrogade til
Hjørnet af Graabrødretorv og Klosterstræde, 1ste Sal1),
og herfra skriver Fru Winther d. 3die Septbr. 1850 i et
utrykt Brev til Andreas Munch2): „Det glædede os
inderligt, at der er blevet levnet Dem lidt Trøst i dette
saa ofte besværede Liv. Mange blev der slet Intet
tilbage, uden [det] at holde ud til Enden, som der skal
Kraftanstrængelse til, baade Dag og Nat." Winther
skriver paa denne Tid3):
Jeg hader dem, de lange Dage
med deres tusend Spejderblik;
se, Solens Heste træge drage,
som det til Ligparade gik;
se, Alting vaager, Alt sig rører
i en forvirret Assemblé,
mens alle spændte Øren hører,
og alle skarpe Øjne se.
Jeg elsker dem, de lange Nætter
i deres sorte Himmeltelt,
hvor Mulmet sig paa Tronen sætter
med Stjærner i sit Vaabenfelt;
som hvert forundret Øre lukke,
hvert Øje hylle tæt i Slør,
som rede Trygheds bløde Vugge
og laase Sikkerhedens Dør.
Grunden til den Forstemthed, som her udtales af
Ægteparret Winther, var flersidig forgrenet. Fruen led
*) Her havde Prof. Holten lejet to Værelser hos dem. 2)
Overladt mig af Fru A. Munch. 8) Sml. Digtn. III, S. 215.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>