Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var Grundtvig, der i Vartov Kirke
konfirmerede Ida, og derefter gik de alle Tre til Alters hos ham.
Den 22nde Nov. s. A. skriver atter Jfr. Liunge til
August Nielsen: „Ifor middags var gamle Winther her
for at læse Dit Brev, og, da jeg netop var beskæftiget
i Køkkenet, fik jeg ham ud til mig, og han sad da paa
Din Stol ved Vandtønden og læste det. Du kan tro,
det morede mig at se ham sidde der . . . Medens han
var her, kom Gade og Sophie Hartmann og gjorde
Visit; han fik da Lejlighed til at se og tale med hende;
jeg skal sige Dig fra ham, at han ikke blev meget
indtagen i hende."
Den lysere Stemning, hvori Winther ifølge de
fore-gaaende Breve synes at være kommen i efter den
overvundne pekuniære Kalamitet, var ikke stadig. I et Brev
fra 20nde Okt. 1852x) skriver han om „en stakkels
Poets Stemninger og Tilstande, som tidt bestaa i
Stilstande*, hvorved han føler Lidelse. Han fortsætter saa:
„Jeg veed ikke, hvordan det er: bliver jeg allerede for
gammel? Eller har Apollo, Muserne, Braga, Saga og
alle De, som skulde komme en betrængt Poet til Hjælp,
allerede forladt mig? Ak, jeg er stundum saa fortvivlet
i mit Sind, saa jeg næsten troer mig forladt af Vid og
Sans og Alt, hvad der holder et Menneske opret og
skiller ham fra Dyrene, uagtet jeg meget vel veed, at
en saadan Fortvivlelse er en stor Utaknemmelighed
mod Gud og Skæbnen."
Grunden til hans triste Stemning var bl. Andet
ogsaa den, at hans Julie virkelig efter „Flugten" viste
ham Kølighed; hun lod ham føle, at han ikke havde
*) I mit Eje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
