Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Beundring." ... Da Bogen „Til Selvprøvelse"
udkom, anbefalede hun mig at gjøre som Forfatteren
skriver: læse den højt for mig selv, hvilket jeg dog ikke
gjorde. Det er dog hende, der først har bragt mig i
Forhold til Seren Kierkegaard. Hun talte ofte om, at
vi skulde gjøre et Forsøg paa at høre ham prædike,
hvilket jo ikke var saa let, da han kun averterede: „En
Kandidat".
løvrigt betragtede hun Grundtvig som sin egentlige
Præst. Om hun var flittig til at besøge Vartov, veed
jeg ikke.
Baggrunden i hendes Personlighed var dette: „Vær
Dig selv, naturligt, frit, uden mange Reflexioner! Vær
heelt i Hvad Du saa gjør og taler!" Ved Læsningsn af
Seren Kierkegaards „Kristelige Taler" (2den Udg. S. 8)
er jeg kommen til at tænke paa hende ved hans
Udtalelser om Fuglen og Lilien som Lærere1). Der var
*) Kierkegaard siger paa det omtalte Sted: „Et Menneske kan
gjøre Alt, hvad han formaaer, og dog kan det stundum være
tvivlsomt, om den Lærende lærer Noget af ham. Men Fuglen og Lilien
lære slet Intet, og dog er det næsten en Umuelighed ikke at lære
Noget af dem. Kan ikke allerede et Menneske af dem lære Hvad
det er at undervise kristeligt, lære den Underviisningens store Kunst:
at lade som Ingenting, at skjøtte sig selv og dog gjøre det paa en
saa opvækkende, saa gribende, saa indyndende, derhos i Henseende
til Bekostningen saa billig og derved saa rørende Maade, at det er
umueligt ikke at lære Noget deraf. Thi vistnok, naar en menneskelig
Lærer har gjort Alt, og den Lærende dog ikke har lært Noget, da
kan han sige: „Det er ikke min Skyld"; o, men, naar Du har lært
saa saare Meget af Lilien og Fuglen, er det da ikke, som sagde de:
„Det er ikke vor Skyld". Saa velvillige ere disse Lærere mod den
Lærende, saa velvillige, saa menneskelige, saa værdige deres
guddommelige Beskikkelse. Har Du glemt Noget, saa ere de strax
villige til at gjentage det for Dig og gjentage og gjentage, saa Du dog
tilsidst maa kunne det; lærer Du ikke Noget af dem, saa gjøre de
dog ingen Bebrejdelser, men vedblive kun med sjælden Nidkjærhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
