Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er saare godt at være, naar man bare selv er god.
Derfor har Julie det ogsaa godt; og, naar jeg bare
kan være sikker paa, at hun ikke spadserer engang op
ad den skarpe Kant af „Taleren" og ned igjen, saa
troer jeg, at Opholdet her vil være hende meget tjenligt.
Hun er ideligt i den friske Luft, spadserer eller sidder
og læser og strikker; stundum binder hun ogsaa Næt,
hvilken Kunst hun lod sig lære i Humlebæk af en
vakker Fiskermand; hun fanger Sommerfugle, plukker vilde
Blomster og mader en stor Larve, hvis Forvandling til
et højere Liv vi alle Tre længes efter at blive Vidne til.
Hun har givet mig en ny Vedbendkrans om Hatten,
som Andræ ræsonnerer over; men det bryder jeg mig
kun lidt om; jeg gaaer lige frejdigt med den, og den
er mig kjærere end de Kranse, man kommer paa
Banke-kjød.“ Han vidste vel, at man i gamle Dage helligede
Laurbærplanten til Vinguden; man troede nemlig, den
var i Besiddelse af kølende Egenskaber, hvorfor den
ogsaa modstod Vinens berusende Virkning. Det er
derfor han synger1):
Læg Vedbendranken om min Hat
med Dine kjære, kjære Hænder!
Den køler lig en Sommernat,
naar bankende min Tinding brænder.
Af Laurbær har jeg ingen tjent;
de er og her tillands saa rare;
tidt var det maadelig bevendt
med dem, som stolteligt dem bare.
Men Vedbend er mit Hjærte kjær,
dens mørke, stille Blad ej pranger,
den hyggelig og trofast er,
den passer netop for Din Sanger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
