Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilhørte ham i Sorg og Lysi,
kun ham, kun ham alene.
Han løb i hendes aabne Favn
og blev saa ved at kalde
paa hende med det ene Navn,
det bedste blandt dem alle.
Tæt kry stede hun ham til sig,
af Fryd hun maatte græde;
hun havde aldrig anet slig
unævnelig en Glæde.
Ved Alfred Hages Hjælp blev Henri nu anbragt
paa Kontor hos Pontoppidan i Hamburg; dertil fulgte
hans Moder ham og levede nogle Maaneder sammen
med ham derovre, for at lære ham at kjende og støtte
ham. —
Under alle disse Forhold, der medførte megen
Sindsbevægelse, kunde Chr. Winther begribeligviis ikke tage
fat paa Fortsættelsen af „Hjortens Flugt". Den 17de
Aug. 1855 skriver han1): „Med mit Arbejde staaer det
aldeles stille; jeg har siden min Hjemkomst knap seet
paa Det, som jeg havde færdigt . . ., og jeg har endnu
ikke havt en sindsrolig Time og ikke skrevet een Tøddel.
Det bliver nok aldrig færdigt." Men, som Rosen lidt
efter lidt bryder ud af Tjørnen, bryder Sangen frem af
en Digters Smerte, denne Smerte, alle store Mænd have
følt som Fostermoderen for deres udødelige Værker.
Den 13de Septbr. hedder det: „Det gaaer kun langsomt
med „Hjortens Flugt"; men det gaaer dog". Han
fuldfører den ovre paa Liselund; engang erklærede han til
Fru Julie Sedring: „Jeg kan kun digte paa Sjælland
eller til Nød paa Møen." Usandsynligt er det jo ikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
