Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der blev saa tyst i Sale
og saa dødt under Tag,
som Sangen var lagt i Dvale
og Harperne slaaet i Kvag.
Ej var hver Stræng dog indsovet,
der bruste en Klang mod Sky,
saa vi maatte rejse vort Hoved
og fatte Haab paany;
og, mens over Land den ganger,
det lyder i Alles Hu:
Hin „unge Folmer Sanger"
ham har vi jo endnu.
End har jo de Toner Mæle,
end er ej den Harpe træt,
hvorved de danske Sjæle
har smilet og har grædt;
de Triller er ej forstummet,
men klart gjennem Skoven gaa,
hvori vi har fornummet
vort eget Hjærte slaa.
End lokker han jo af Mulde
Blomsternes mylrende Hær
og midt i den bitre Kulde
hænger os Blade paa Træer;
„end let som før han sig svinger,
„vi føler, at paa hans Fod
,,er Sommerfuglevinger
„og Solglimt i hans Blod.“
I „Fædrelandet" hilses Winther med to Digte, et af
hans Ven Theodor Schorn1), et af H C. Andersen2);
dette sidste lyder saaledes:
Han snitted i Træet — der dufter
af Kløver og Bøgens Blad;
han Hjorten jog — og der klang os
et dåfrsk udødeligt Kvad;
l) 1856, Nr. 1. 2) 1855, Nr. 282.
N. Bogh: Chr. Winther. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
