Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette sjællandske Digt havde han ønsket at synge
for det ægte, uforfinede danske Folk. Da Benny Spang
bragte ham en fornem Dames Tak for det, blev han
ligefrem vred, ivrig og ilde ved det; han udbrød: „Det
er en stor Fejltagelse! Jeg har aldeles ikke skrevet
den Bog for det Slags Folk; jeg bryder mig ikke om
at behage dem, da deres Roes er mig intetsigende, og
jeg ønsker aldrig at have Noget med dem at gjøre.“
Han sang1):
Fortabt, forskudt, i Nød og Sorg,
mod Slot og Borg
jeg hæved bly min Stemme;
man naadigt fra Balkonnen saae,
man vendte sig og lod mig gaa;
— der var jeg aldrig hjemme.
Denne hans Udtalelse er i Samklang med en anden,
som han slaaer fast i sin Henvendelse „Til en Digter“2),
over hvilket Poem han som Motto har sat Poul
Møllers Ord:
„Hvor Mænd i Atlashoser gaa,
er ej vor Plads"
og:
„Men det skal være Folkets Fryd og Taarer,
som klinger i den danske Digters Røst."
Winther siger her til Digteren:
„Hvis Du vil synge Dig til Glæde
„og ærlig Tak for Sangen faa,
„skal ikke Du i Hallen træde,
„hvor Fornemhedens Gud har Sæde,
„hvor Nøgler og hvor Stjærner gaa;
„thi der tidt Tankerne er spæde,
„og der tidt Hjærterne er smaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
