Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
boede i Etagen ovenover. Det kunde hændes, at de To
tvang Chr. Winther til at opsøge Vedkommende og
forlange fuldkommen Ro. Han ringede heftigt i
Klokkestrængen; men, næppe kom Beboerne den yndede Digter
venligt og ærbødigt imøde, før den indblæste Vrede
forsvandt, og meget mygt bad han om Hensyntagen til
dem nedenunder, „da de vare saa nervøse". — Som
Følge af Misfornøjelse med Husfællerne vilde Winthers
meget ofte flytte. Derfor siger ogsaa Winther i et utrykt
Brev til Liebenberg (1867): „Vort Logi; thi en Bolig
finder vi aldrig." Fra Nørregade, hvor de vistnok
tilbragte deres lykkeligste Ægteskabsaar (1856—60), drog
de til Nørrevold og derfra 1861 til Filosofgangen Nr. 89,
2den Sal, den store, røde Gaard mellem Løngangsstræde
og Stormgade, der, hvor Winther som Student havde
boet hos Fru Hellesen1). Her havde han nu sine to
smaa Værelser ind til Gaarden, Sove- og Studerekammer,
hvor han tilbragte den største Del af Dagen. Det er
denne Bolig, Snoilsky omtaler i sit Digt „Chr. Winther"2):
Ja, dår har jag „Fruens Stue®,
Skaldehålsning, oppen famn —
och nu komma Henri, Ida, —
vilsna fågel, hår år hamn!
Och jag ser alltsammen åter
varmt i eftermiddagsken:
Heibergs, Monrads hvita byster,
Skovgaards lilla Roma-scen.
Prydlig i Amagerdråkten
Stine kaffebrickan bår;
svarte rapphonshunden vånligt
några smekningar begår.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
