Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da saa Bedstefaderen, gamle Malermester Werliin, døde
i 1863, mødte Henri ved dennes Begravelse; men her
gik hans Fader lige forbi ham uden at kjende ham.
Næste Dag fik Sønnen imidlertid Brev fra ham, hvem
det var blevet fortalt, at han havde været tilstede, og
som nu udbad sig hans Besøg. Efter den Tid stod
Henri i Forbindelse med bægge Forældrene, men følte
en stor Lettelse, da denne Dobbelthed ved Faderens
Død blev hævet1). Hvorledes dette Dødsfald virkede
paa Chr. Winther og hans Hustru, vide vi Intet om.
Maaske sagde han ved denne Lejlighed: „Hvor
velgjø-rende er det ikke, at der er mere end een Stræng i
vort Bryst, der kan klinge; kun derved kunne
Dissonanserne, der ellers vilde bringe vort indre øre til
Fortvivlelse, lidt efter lidt opløses til den beroligende, rene
Akkord" 2).
Winther levede meget i Minderne fra Ungdommen;
han synger3):
Gaaer jeg i Skov ved Vaarens Tid.
og Dagen ret er lun og blid,
mig svæver huldt imøde
en Strøm af Duft fra Urt og Blad,
naar vaagnende i Duggens Bad
af Solens Kys de gløde.
Den trænger sig til Hjærtet ind
og vækker i mit stille Sind
hensvundne Tiders Billed,
og mangt et Minde, som laa gjemt
i Sjælens Dyb og næsten glemt,
staaer klart for Øjet stillet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
