Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ther som Digter ere saa smukke, gode og vistnok
udtømmende, at de gøre et Forsøg i den Retning fra mig
overflødigt; jeg vilde ikke kunne yde noget væsentligt
Supplerende til Det, disse to Kritikere her have
frembragt, eller noget saa Godt. Trods den Dygtighed og
Anerkjendelse, hvormed de ere skrevne, var Winther
ikke glad over dem; det var ham næsten uudholdeligt
at blive gjort til Gjenstand for offentlig Kritik, selv om
denne var nok saa velvillig. Da han læste, at
Rosen-berg stillede ham og Julie sammen med Petrarc og
Laura, sagde han: „Hvor vilde jeg dog ønske, de vilde
lade være med at dissekere mig og Mit, indtil jeg engang
er død og borte!" Julie følte sig derimod øjensynlig
glad ved denne offentlige Præsentation. Tog Kritikerne
fejl, kunde det aldrig falde Winther ind at berigtige det
Gale; men han ærgrede sig derover, saaledes engang,
da Tyskeren Theodor Miigge havde forvexlet ham med
Henrik Hertz og kaldt ham en gammel, døv Mand,
hvilket var saa meget mere urigtigt, som han dengang
altid havde havt en skarp Hørelse. Hvad de slette
Kritikere forresten meente, var ham temmelig ligegyldigt;
„lad dem „pølsesnakke", de gjør hverken Ondt eller
Godt", sagde han1); „hvordan prostituere de sig ikke,
baade ved Selvbehagelighed og — ved Uvidenhed." —
Da Winther begyndte at udsende sine „Samlede
Digtninger", sænkede der sig dybe Skygger over ham;
hans Syn svækkedes nemlig i en meget foruroligende
Grad. I Nov. 1859 sigfer han2): „Jeg skriver næsten
iblinde, saa usle ere mine øjne nu," og d. 28nde Marts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
