- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / III. Gjennem brændinger til havn - Ægteskabsperioden /
305

(1893-1901) Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

usel, elendig." Naar der nu var en større Kres samlet
i hans Hus, satte han sig hen i en Krog og bad om,

at Ingen i mindste Maade vilde tage Notice af ham.

„Betragt mig endelig, som om jeg ikke var tilstede!"
sagde han altid. Hans Læge og Ven, den ædle Emil
Hornemann, vilde gjærne have ham op til en øredoktor;
men Winther var bange herfor og afslog det bestemt,
indtil Hornemann en Dag kom og sagde: „Nu er det
aftalt med Professor Schytz; han venter Dig iformiddag.
Du skal ingen Instrumenter have i øret." Winther
maatte da afsted, og efter et Par Dages Forløb fik han
sin Hørelse tilbage, hvilket han viste sig yderst [-taknemmelig-] {+tak-
nemmelig+} og lykkelig over. Det viste sig, at han ved

Badning havde faaet Vand ind i ørene, hvilket havde
udviklet en Hævelse, der havde taget Hørelsen fra ham.

Men Synet blev stadig svagere og svagere. Hans
Nedtrykthed derover brød ud i rørende Vers. Saaledes
synger han1):

I Blindhed famled jeg paa hine Strænge,
som jeg saa ofte bragte til at klinge,
og som min Tanke fik paa deres Vinge
til let at svæve over Danmarks Vænge.

Forgjæves! — Jeg paa Væg lod Citren hænge,
afbrudte Tanker blev det kun og ringe,
som nu maa vente paa Hvad Tid vil bringe;
men ak, det varer vistnok meget længe.

Thi jeg er sunken i en Dødsens Dvale;
mit Øre vækkes ej af Musens Stemme,
naar hun med Kildens Vand mig vil husvale;
og naar hun banker paa, jeg er ej hjemme.

Atter synger han2):

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/3/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free