Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men i mit Hjærtes Dyb jeg føler
endnu en Vaar, en Sommerlyst,
en Ild, som Vintrens Sne ej køler,
en Klang, som aldrig vorder tyst.
Naar da til Slummer Citren hænges,
jeg aldrig siger den Farvel;
den vaagner brat, saasnart jeg længes
og stemmer altid med min Sjæl.
I 1857 siger han1):
Thi jeg er ingen Daare,
som har den vamle Skik
at spilde Suk og Taare
paa Tiden, som hengik;
ak, Alt, hvad der kan tænkes
at gjøre Glæden rig,
det Bedste, der kan skjænkes,
har Tiden skjænket mig.
Hermed sigter han aabe.nbart til sin Hustru, hvem han
hilser med disse Ord3):
Dig vender jeg mig til, naar grandt jeg føler,
at Modet trækker ind de trætte Vinger
og Verdens Aandepust for barskt mig køler.
Til Dig jeg tyer, naar Alderen mig tvinger
og Tanken altfor træg i Hjærtet nøler;
thi Du er ung — og Ungdom Du mig bringer!
I 1865 skriver han3): „At jeg er senex4), lader
sig desværre ikke benegte; jeg troer ikke, at jeg er
qverulus5), skjøndt jeg ikke just higer efter Omgang,
men helst er alene; — atvær q laudator temporis acti*)
vogter jeg mig vel for; det bliver saa let kastet os
Gamle i Næsen. Jeg seer tydeligt Tidens Kæmpeskridt
’) Sml. Digtn. I, S. 227. 2) Smsteds III, S. 223. 8) Paa et løst
Stykke Papir blandt hans Efterladenskaber. 4) Olding. 6) En, som
idelig klager uden Aarsag. 6) „Lovpriser af de gamle Dage“ (se:
Horats: Ars poetica, V. 173.
N. Bøgh: Chr. Winther. III. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
