Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er Du alt saa flov og tam,
pjaltet næsten, myg som Sivet
og af ingen Kjækhed stivet? —
Se, har Du ej Skam i Livet,
bliver Livet selv til Skam!
Blæs fra Dig den tunge Sky!
Om paa Kræfter end det kniber,
naar Du rask Dit Værktøj griber,
vaagne Kræfterne paany.
Vil Du blot, saa kan Du godt!
Skam Dig dog for en Ulykke!
Jag paa Døren hver en Nykke!
Rejs Dig kjækt, og spil et Stykke! —
Det er jo en Skam og Spot!
Lad dog, som Du var en Mand!
Hjærtet op i Liv, min Bedste!
Frem med en af Gudens Heste!
Saa afsted, saa flink Du kan!
Knus Forsagtheds falske Spejl!
Riv Dig ud af Dødens Snare!
Drik Begejstrings Vin, den klare!
Lig ej fast, naar Du kan fare
frejdigt frem for fulde Sejl!
Trods denne Opfhaning føler han dog, hvor han
trænger til Hvile for sit Hjærte:
Hvile — thi det bør ej glemme!
For det Savn, som der har hjemme,
netop sødest Lindring findes
ved med Vemod ømt at mindes.*)
Han opmuntres paa denne Tid ved Ord som disse af
Ploug2):
Du skal ikke slukke Ilden,
fordi Din Samtid gik bort;
Du hører dog ikke til den,
Dit ypperste Værk er vort;
*) Sml. Digtn. X, S. 104. 2) Indledningsdigtet til „Samlede
Digte".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
