- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / III. Gjennem brændinger til havn - Ægteskabsperioden /
375

(1893-1901) Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Var Chr. Winther ved sit gjenerhvervede Syn
kommen ud over eet stort Tryk, saa var der igjen andre,
der hvilede tungt paa ham: hans Hjem var ikke
lykkeligt. Fru Winther følte sig mere og mere legemlig svag,
hvilket tog meget paa hendes Mand; naar han mærkede,
hun var lidende, hentede han strax uden hendes Vidende
Professor Hornemann og forlangte, at han skulde kurere
hende. „Hvad har man ellers Læger for?" spurgte han.
Han var helt ude af sig selv, fordi hun skulde lide, og
ikke han. Engang, da hun klagede over en Smule
Tandpine og var bleven liggende lidt længer end
sædvanligt, hentede han en Tandlæge, der meget imod
hendes Villie maatte trække Tanden ud. Hun maatte ikke
lide, hvis hendes Husbond da kunde forhindre det.

Til hendes Skrøbelighed kom saa dette, at Ida
blev mere og mere abnorm. Uden hendes Billigelse
turde Forældrene ikke indbyde Nogen, og, selv naar
hun havde givet sit Samtykke, kunde det hændes, at
hun kort før Middagsbordet gik iseng og sagde: „Lad
nu dem more sig, saa skal jeg more dem“ og saa laa
hun, medens de Andre sad tilbords, inde i Sengen og
ringede paa en Klokke, der hang i Spisestuen, men hvis
Stræng gik ind i hendes Værelse. Man turde ikke skære
Strængen over; thi, mærkede hun det, kunde hun falde
paa at ryge ud af Sengen og vise sig i Spisestuedøren.
Naar hun til daglig Brug leverede en af sine Scener
ved Bordet, rejste Winther sig og bad om at faa sin
Kaffe ind paa sit Værelse; senere forærede han hende
saa en Gave. Det var en ren Velsignelse, naar hun gik
tilsengs Kl. 7 eller naar hun flere Vintermaaneder
igjennem slet ikke stod op. Chr. Winther var henrykt, naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/3/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free