Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derens efterladte Forelæsninger om Ewald og Schiller;
denne viser, hvor udmærket Winther var inde i
Oehlenschlæger s, Ewalds og Schillers Frembringelser og den
Literatur, som hører dertil, hvor belæst han overhovedet
var, samt ogsaa, hvormegen Sprogkundskab han havde,
men især — hvad der her er det Vigtigste — hans fine
kritiske Sans. Der var en Tid, da han ikke var
utilbøjelig til at optræde som officiel Kritiker. I 1840
skriver han til Medredaktøren af „Fædrelandet" D. G.
Monrad*)’. „Jeg skal med Fornøjelse under Deres & Komp.’s
Auspicier slibe Kræmmeræggen af min aldrig forhen
brugte kritisk Pen.“ Om han dengang holdt sit Løfte
og anonymt skrev Artikler i det omtalte Blad, veed jeg
ikke. Han havde en meget bestemt og ikke altid mild
Dom over Det, han læste. Filosofi i lyrisk Digtning
gjorde ham stræng, Primitivitet gjorde ham mild. Selv
et ringe Digt i Adresseavisen kunde fremkalde hans
Roes og Rørelse, naar det var primitivt skrevet, ud af
en Naturfølelse. Baade hos sig selv og Andre havde han
en inderlig Modbydelighed for Efterligning og en fuld
og fast Overbeviisning om, at Originalitet er det Første
og Sidste, man bør bevare.2) Som han siger, at han
selv i Alt, hvad han har frembragt, altid har søgt at
undgaa at ligne nogen andenSanger3), saaledes fordrer
han det Samme af Andre. — Han siger4): „Endogsaa
Selvkritik brøster det mig paa". . . „Naar jeg har
fuldendt et hvilkensomhelst Arbejde, har jeg næsten altid
den beængstende Følelse, at det ikke duer"6). Faaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
