Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Bort alle Andre gik, o gid nu bare
Vorherre En, kun Een mig vil bevare!",
og det er naturligviis hans Hustru. Til det Sidste
besang han hende. I dette Ægteskab lød ikke den
sædvanlige Klage over, at Elskeren, naar han bliver
Ægtemand, som oftest holder op med at besynge den
Elskede, denne Kjendsgjerning, som Byron har givet
Udtryk i „Don Juan1)":
Der findes Noget i hvert Hjems Natur,
op imod hvilket Amor fjendtligt træder;
Romaner gi’er vor Sorg i hel Figur
men kun i Buste Ægtemandens Glæder.
Hvad angaaer os de ømme Mænd og Fru’r?
De Kys kan frit passere alle Steder; —
sæt, Laura var Petrarcas Kone blevet,
Hvem skulde saa hans Bind Sonetter skrevet?
Der siges endvidere:
Hos Miltons Eva, Dantes Beatrice
skal knap et Træk af Konen man paa vise.
Winther synger tværtimod2):
Men — naar jeg tænker paa, min Kone,
Din huldt fortryllende Natur,
da sværmer ud, som fra et Bur
fra Hjærtets Kammer hver en Tone.
Da han selv er 66 Aar gammel, siger han til hende3):
Din Ungdom ej svinder;
for mig er Du Vaar
med smilende Kinder,
hvor langt Du saa gaaer,
x) Drachmanns Oversættelse, S. 203—4. 2) Sml. Digtn. III, S.
230. ®) En Saml. Vers, S. 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
