Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dybere tilbunds i Sagen, var det et rørende Træk.
Landsmænd søgte at være ham til Hjælp. Da
Kommandør Tuxen en Dag gik med ham ned ad Gaden,
tog Winther ham under Armen og sagde da: „Nu har
jeg ikke havt en Arm at støtte mig paa, siden Jeg for-
lod Danmark."
Vel sagtens blev Fædrelandet gjennem dets
Fjæm-hed og hans Længsel derefter noget idealiseret af ham.
Den 16de Jan. 1876 skriver han til sin Hustru1):
Til Svar paa det Ord, Du mig sagde til Trøst,
„at Sangen end leved, men sov i mit Bryst":
Naar Vintren, den Dødning, er jaget paa Port,
og Alting faaer Farve, hvad hidtil var sort;
naar Krokus og Sommergjæk blomstre og prange
langs Rosenborghavens de krummede Gange;
naar Reseda grønnes paa Torvet om Hesten,
og Svalen forlængst har sig meldet som Gjæsten,
der altid er kjær, naar den søger sit Bur
i mit Kjøbenhavn paa en Væg eller Mur;
naar Mini har aabnet sin Dør og sat Stole
samt Planter i Vase for dem, som vil sole
sig lidt, mens de drikke en tarvelig Taar
og glædes gemytligt ved Hvad de saa faaer;
naar Vejen til Frederiksberg er paany
befærdet af Vogne fra Land og fra By
og Josty har lavet sit Telt til at tage
imod sine Kunder i Foraarets Dage;
naar saa Østergades de hvimsende Smukke
af Vinterkaaberne sees at fremdukke;
naar Strømmen derude i Øresundet
ej mere i Kuldens Lænker er bundet;
naar Baadene dampe og Vognene trille
til Klampenborgs Bad og til Kirstens Kilde;
naar Tyskerne komme over salten Hav
til Lappen, til Slottet ved Hamiets Grav;
naar Nattergal fløjter hver evige Nat
erotiske Sange i Ordrups Krat;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
