Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men den Tonestrøm, der flød
klar og liflig fra dens Strænge,
langt ud over Grav og Død
ruller gjennem Danmarks Vænge.
Al den Ynde, Duft og Glans,
Sprogets Urtehave rummer,
bandt han i Buket og Krans,
bar han frem i blanke Kummer.
Rosenstrøt ej var hans Vej;
saaret selv af Livets Vaande,
har han skabt en Rosenmaj,
som ej døer for Vintrens Aande.
Alferne, som snildt i Flok
tjælde os vort Hjemlands Vægge,
kæmme Bøgens lyse Lok,
Agrens rige Taffel dække —
de har aabnet for hans Blik
deres sommergrønne Sale,
og Hvad han at skue fik
ingen Anden kunde male.
Forst og sidst var Kjærlighed
med dens Jubel og dens Jammer,
med dens Længsel, mild og hed.
Amen i hans Hjærtes Kammer:
og, mens der er Hjærter til,
som dens Rorelse fornæmme,
skal de kvæges ved hans Spil,
skal huns Sang ej gaa af Glemme.
Tak ham da for Hvad han gav
af sin .l’.vnes modne Grode,
og lad Mindet paa hans Grav
skinne som en Aftenrode!
Du, Alkjærlighedens Gud,
over Sjælen Dig forbarme!
Slet al Skyld og Svaghed ud!
Tag ham i Din Naades Arme!
Derefter talede Præsten "trfcob Pauli i. Han
nævnede Digterens store Kald, som gaaer ud paa at vise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
