Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Ridetur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der snart viste sig for os fuldt oplyste af den blændende
Sol, snart laa nedsunkne i en blaalig Halvskygge, der paa
en besynderlig Maade syntes i Bevægelse udefter og dèr at
flyde sammen med det slumrende Ocean.
Hist og her ved Strandkanten boede en enlig Neger,
der levede af Fiskeri. Men der var halve Mile mellem
disse Negres Huse. Man kan da sige, at Øen St. Thomas
er saa godt som ubeboet udenfor den egenlige By.
Skønnest er Øen paa den nordlige Bred, hvor Havet
i de grøntindfattede Bugter er af den ubeskriveligste Ynde.
Her standsede vi, trak Frakken af og vilde gaa i Vandet.
Men Sabastian kom farende paa Mulæslet med alle
Tegn paa Skræk; „No bade her, Massa! Hajer spise
Menneske. Tit spiste sorte Mand!“
Og derpaa vender Negren Mulæslet, peger mod Himlen
og raaber: Water!
De Sorte har en letforstaaelig Skræk for Regn. De
véd, den bringer Feber, og afsted galopperede vi da over
Stok og Sten for at naa til Maefolli, et Sanatorium, der
ligger tæt ved Byen paa en Bjergspids. Regnen faldt i
store Draaber. Sebastian bandede, fægtede med Armene,
sparkede Mulæslet og udsendte en Strøm af Skældsord, af
hvilke vi bemærkede os adskillige for ved Lejlighed at
anvende dem paa Sebastian selv eller paa en anden af
de sorte Mænd.
Da vi ankom til Sanatoriet, var det blevet mørkt. En
Regnsky var kommen drivende fra Havet og nu lod den
sit lunkne Vand i lange Strimer falde ned over Øen. Bygen
varede en Times Tid.
Ved Regnens Ophør stod vi paa Bjergskrænten. Stedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
