Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foretagsomhetslyst. Tusener av ældre folk fra de nye stater, som var blit
optat i forbundet efter revolutionen, gav slip paa sine surt
erhvervede fordele og drog dypere ind i landet i spidsen for sit
talrike avkom, som var født og vokset op i Kentuckys og
Ohios skoger, for at slaa sig ned paa steder, som passet dem
bedre.
Enkelte av disse utvandrere lokkedes av det forfængelige
haap at finde ædle metaller. Men den overveiende del av dem
slog sig ned ved de store elveløp, hvor den frugtbare jord endog
ved den mest overfladiske bearbeidelse gav rik høst, og nye
samfund reistes med vidunderlig hurtighet.
Indhøstningstiden det første aar, efterat Louisiana var
kommet i vor besiddelse, var forlængst forbi og løvet paa de faa
trær begyndte allerede at anta høstens farver, da et vogntog
dukket frem av et tørt bækkeleie for at fortsætte sin vei over
den „rullende prærie“. Vognene som var fyldt med møbler og
verktøi, de faa sauer og kjør som blev drevet efter dem, de
storvoksne mænds simple utrustning og sorgløse miner, alt tydet
paa at det var en skare utvandrere som søkte vestens Eldorado.
Men i motsætning til de fleste folk av denne slags hadde disse
utvandrere forlatt det frugtbare lavland og fundet sin vei, Gud
vet hvorledes gjennem dale og bække, over myrer og tørre
ørkenstrækninger til dette sted, som laa langt utenfor det civiliserte
samfunds grænser. Foran dem laa de brede sletter som
strækker sig like til Klippebjergenes fot, og mange lange øde mil
bak dem skummet La Plattes hurtige, mørke bølger.
At et saadant tog dukket op i en slik øde egn, var saa
meget mere paafaldende som landet rundt omkring frembød saa
lite som kunde være tillokkende for en nybygger. Præriens
magre græs forraadte en karrig jordbund over hvilken vognenes
hjul raslet som paa en haard landevei. Hverken hjulene eller
dyrene efterlot spor i jorden; de trykket i det høieste det visne
græs ned, som dyrene fra tid til anden rev av og ofte spyttet
ut, fordi det var for daarlig selv for deres sultne maver.
Tiltrods for ensomheten og den hjælpeløse stilling, hvori de
øiensynlig befandt sig, viste utvandrerne som bestod av en
skare paa tyve mennesker, intet tegn til uro eller bekymring.
I spidsen for toget skred med likeglad holdning en høivoksen,
solbrændt mand. Hans vældige krop syntes at være slåp og
vek, men han var i virkeligheten av en umaadelig elefantagtig
styrke. Ansigtstrækkene var grove, de brede kindben og den
lave pande gav ham et brutalt utryk. Han bar en landmands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
