Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
grove dragt; han hadde gamascher av lær og hadde prydet sig
med en hel del besynderlige smaating. Istedenfor det vanlige
hjortelærsbelte bar han et skiddent silkeskjærf i brogede farver.
Knivskaftet som var skaaret ut av et stykke hjortehorn, var
rikt beslaat med smaa sølvplater, maarskindet paa hans lue
var av fineste slags, knapperne paa hans simple, smudsige
jakke var blanke mexikanske sølvmynter, geværkolben var av
fineste mahogny indlagt med sølv og paa forskjellige steder
hængte tre værdiløse klokker dinglende ned. Foruten bylten
og børsen, som han bar paa ryggen, sammen med en velfyldt
kuglepung og krudthornet hadde han desuten kastet en skarp,
blinkende øks over skulderen, og alt dette bar han, som om
det ingensomhelst tyngde hadde.
Et par skridt bak ham kom nogen unge gutter som lignet
ham og hverandre indbyrdes saavidt, at man kunde se at de
alle sammen var hans barn. Hele legemsbygningen lignet ogsaa
farens og skjønt den yngste av dem neppe endnu hadde over
skredet guttealderen, hadde han allerede naadd farens ualmindelige
størrelse.
Kun to voksne kvinder befandt sig mellem dem; men ut
av den første vogn kikket nysgjerrig et par olivenfarvede barne
ansigter. Den ældste av de to kvinder med et blegt og rynket
ansigt var gutternes mor, mens den yngste av dem var en munter
attenaars pike, som i figur, klædedragt og holdning syntes at
staa adskillige trin over sin ledsagerske. Efter vognen, hvori
barnene sat, fulgte en anden vogn, hvis indhold omhyggelig var
skjult av en presenning. Paa de øvrige vogne var læsset hus
geraad av enhver art, møbler og andet som utvandrerne nød
vendigvis maa slæpe med sig.
Hadde folkenes utseende noget usedvanlig og karakteristisk
ved sig, saa forhøiet den øde egn hvorigjennem de vandret,
endnu mere det uttryk av vild eventyrlighet som laa over
dem.
De drog netop gjennem en av de mange smaa dalfører som
til begge sider var omgit av lave høidedrag, mens blikket for
over og bakover kun saa den trange øde dal med høit grovt
græs. Steg man op paa en bakkekam, saa øiet heller intet
andet end det samme uendelige, skrækindjagende øde. Jorden
lignet et hav som syntes stivnet i det øieblik dets urolige vand
endnu var i heftig bevægelse efter en storm. Kun her og der
vokset et ensomt træ som strakte sine nøkne grene ut i luften
og fjernt i den taakete horisont laa et par runde skogstykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
