Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
hadde trængt saa langt ind som til hans rydning og at hans
orer aldrig frivillig hadde hørt kirkeklokkerne ringe. Han ar
beidet sjelden mere end übetinget nødvendig var til livets op
hold og han hadde ingensomhelst respekt for videnskapen und
tagen for lægekunsten. Hans agtelse for lægekunsten hadde
ogsaa bestemt ham til at efterkomme den anmodning som en
læge hadde rettet til ham om at faa lov til at ledsage
ham paa hans tog til de store sletter. Han hadde optat ham i
sin familie og stillet ham under sin personlige beskyttelse. De
var kommet godt overens sammen, og Ismael hadde gjentagne
gange sagt til sin kone at det var et stort held at de hadde
faat denne mand med sig, da han kunde bli dem til god nytte
i mange slags ting.
Lægen, som var en ivrig naturforsker, blev ofte væk dage
ad gangen og streifet om paa egen haand indtil han endelig
atter sluttet sig til toget, naar han hadde naadd sit maal. Dok
tor Obed Batt, eller som han gjerne seiv kaldte sig Battius,
medlem av forskjellige lærde selskaper paa denne side av det
Atlantiske ocean og indehaver av doktorgraden i medicin, hadde
heller ikke været i leiren den nat da indianerne foretok sit
roveriske overfald.
Hvor ærgerlig og sint Ismael end var over det som var
hændt, sov han dog rolig videre, fordi det nu engang var sove
tid, og fordi han visste hvor hensigtsløst det vilde være at
gjøre forsøk paa at faa sine dyr tilbake saa længe det var
mørkt. Han kjendte ogsaa farerne ved sin stilling for godt til
at sætte paa spil det som han endnu hadde tilbake, for at faa
fat i det som var røvet. Det var en almindelig brukt list blandt
indianerne at skræmme dyrene og derpaa stjæle alt i forvir
ringen. Men Ismael visste nok seiv at hans leir indeholdt ad
skillig andet og mere end det som kunde hidse en indianers
havesyke. Skjønt mangt et øie i leiren endnu paa længe ikke
lukket sig, og mangt et øre endnu længe anspændt lyttet efter
den svakeste lyd som kunde varsle om et nyt overfald, forløp dog
resten av natten i dypeste ro. Stilheten og trætheten gjorde
sig tilslut gjældende, saa de alle sammen var slumret ind før
morgenen kom, med undtagelse av vaktposterne som nu da
ulykken var skedd, opfyldte sin pligt med største iver og paa
passelighet.
Saa snart det begyndte at gry av dag, stod Ellen Wade op
og saa sig omkring med et ængstelig blik. Hun steg let over
de sovende barn og gik forsigtig hen til forhugningerne. Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
