Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Da maa Dere være svært forskjellige fra de folk som har skaffet
mig erfaringen min."
~Snak likefrem, mand," utbrot nybyggeren idet han stodte
geværkolben tungt i marken. ~Jeg har stillet Dem et likefrem
spørsmaal og jeg vet at De kan besvare det, om De vil."
~De har ret, jeg kan nok svare paa det, da jeg kjender
disse folkene altfor godt. Naar Siouxerne har drevet dyrene
hjem til sig og føler sig sikre paa, at Dere ikke er i hælene
paa dem, saa kommer de tilbake og sniker sig om her som
sultne ulver saa længe der fin’s no’e aa ta. Eller aassaa de
kanske ligner mere de store bjørnene ve’ faldene i Langfloden
og slaar til me’ poten straks uten aa snuse."
~Har De set de dyrene De snakker om?" utbrøt doktor
Battius. „Tilhører De virkelig arten Ursus horribilis? De kan
let kjendes paa de runde ørene, den hvælvede panden og øien
lokkene, som mangler: desuten har de seks fortænder og en
falsk og fire rigtige jæksler — —"
~Vi har andre og fornuftigere ting aa snakke om," avbrot
Ismael ham. ~De tror altsaa, gamle, at vi vil ha røverpakket
snart tilbake igjen?"
~Jeg kalder dem ikke røverpak; for det er skikken deres
og hva’ en kunde kalde præriens lov."
~Jeg har ikke vandret fem hundre mil for aa finde en plads
hvor en kunde tute mig ordet lov i ørene," utbrøt Ismael for
bitret, ~og jeg har ikke til hensigt aa finde mig i, at en rød
hud gjør som han vil. Og det sier jeg: ser jeg en Sioux
nogen gang snike sig omkring min leir, saa skal han faa føle
indholdet av en Kentuckybørse, om han aassaa bærer en
Washingtonrnedalje paa brystet. Jeg kalder den mand en røyer
som tar det, som ikke tilhører ham."
~Tetonerne, Pawneerne, Konzaene og et halvt dusin andre
stammer paastaar at disse nakne markene tilhører dem."
«Naturen seiv sier at det er løgn i deres mund. Luft, vand
og jord er frie ting for men’skene og intet men’ske har ret til
aa dele det op og stykke det ut. Men’sket maa drikke, aande
og gaa; derfor har hvert men’ske ret til sin andel a’ jorden.
Hvorfor sætter ikke statens opmaalere sine kompasser og træk
ker sine linjer over hoderne vore likesaa vel som nede ved
føttene vore? Hvorfor tildeler ikke grundeieren eller de burde
kanske kalde ham lufteieren saa og saa mange roder av himmel
til den eller den stjerne eller til skyen derborte! Og saa og
saa meget luft til veirmøllen hans!" Nybyggeren slog op en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
