Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
andre fulgte langsomt efter, skjønt de ikke kunde verge sig
mot en viss spændt nysgjerrighet.
~Hør her, Abner, Abiram, Ismael!" ropte Esther da hun
hadde naadd frem, idet hun pekte paa den optrampede jord,
hvor der tydelig kunde sees blodflekker. ~Dere som er jægere
maa vel kunne si hvad for et dyr som her er dræpt. Er det
ulveblod eller pantherblod?"
~En bøffel er det, og det maa ha vær’t en svær kar
aassaa," svarte nybyggeren, idet han rolig betragtet blodsporene,
som hadde en saa sælsom virkning paa hans kone. B Der har
han stampet i jorden med hovene; der var han alt døden nær.
Og der har han revet jorden op med nornene."
~Og hvem har dræpt ham?" fortsatte Esther. «Hvor er alt
avfaldet, mand? Ulvene æter da vel ikke hele huden? Er
dette virkelig blodet a’ et dyr."
«Kadaveret ligger dernede i bakken," sa Abner som var
gaat et stykke i forveien. ~Dernede i orekrattet ligger det; for
tusen aadselgribbe flyr alt derover."
„Dyret kan endnu ikke være dødt," mente nybyggeren,
~ellers hadde de nok alt slaat ned paa det. Aassaa paa hun
dene kan man se at det maa være et farlig dyr."
n La os gaa hjemover," sa Abiram; n det kan bli en farlig
sak aa gaa løs paa et slikt dyr, og der er i alle fald ingen nytte
ved det."
Gutterne lo over dette nye bevis paa onkelens vel bekjendte
modløshet. Og den ældste sa: ~Vi kan jo slippe det ind i det
samme buret som det andre dyret, vi sleper med os. Saa kan
vi vise dem begge to frem i nybyggene, ved retslokalerne og
fængslerne i Kentucky."
Et truende blik fra faren advaret den unge mand mot at
drive sin haan videre. Det saa ut som om sønnerne et øieblik
hadde den største lyst til at gjøre oprør; men ingen sa noget,
og alle sammen gik nedover bakken til krattet.
Himmelen var overtrukket med mørke, drivende skyer, og
uendelige flokke av trækfugle befandt sig paa sin lange møi
sommelige flugt mot syd. Vinden, hvis kraft stadig var øket,
var nu saa heftig at det ofte næsten var umulig at kjæmpe sig
frem mot den, og da det atter var begyndt at bli roligere nede
i dalsænkningerne syntes stormen at rase med endda vildere
kraft oppe i luften. Over krattet kredset aadselfuglene og
kjæmpet med tunge vingeslag mot stormen; fra tid til anden
skjet de ned i krattet, men fløi straks skrækslagne op igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
