Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
boken som De snakker om ; for i den er alt fornuftig og
naturlig."
~Tror De virkelig at alle disse dyrene en gang bokstavelig
talt har været sammen i en have og at det første mennesket
har git dem navn?"
~Hvorfor ikke? Jeg forstaar nok hva’ De tænker; men det
var naturligvis ingen a’ disse elendige haverne som folk inde i
byerne lager. Nei, Herrens have var skogen, som skogen den
dag i dag er haven hans. Men der kan De se hvad gribbene
varslet: der kommer bøflerne, og en prægtig flok er det! Jeg
vædder paa, at Pawneen har gjemt folkene sine i en eller
anden dalsænkning i nærheten, og da han naa er redet bort
til dem, saa skal Dere snart faa se en herlig jagt. Nybyggeren
og yngelen hans vil nok holde sig i dækning, og vi har ikke
stort aa frygte for; Pawneerne gjør i regelen ikke no’e
vondt!"
Alles øine var nu rettet paa det overraskende skuespil
som rulledes op for dem. Inez skyndte sig hen til Middleton,
og Paul ropte paa Ellen som allerede var gaat igang med
at gjøre kveldsmaten istand.
Hele tiden hadde prærien ligget i dyp stilhet. Fra tid til
anden hadde man nok set store sværmer av trækfugl; men de
to hunde, doktorens æsel og indianerens hest hadde været de
eneste firføttede dyr, som de hadde set den dag. Nu forandret
sig alt som ved et trylleslag.
Et par vældige bisonokser kom først tilsyne langt borte paa
en bakketop. Bak dem kom lange rækker av enkelte dyr og
tilslut fulgte en mørk masse av svære dyr indtil præriens brun
lige farve helt forsvandt under deres lodne skinds dypere lod.
Tættere og tættere blev denne fremstormende masse, som min
det om trækfuglenes endeløse skarer, til dyrene syntes at være
talløse som bladene i skogen. Støvskyer steg her og der til
veirs, naar et eller andet rasende dyr rev jorden op med hor
nene, og vinden bar frem til dem de dype, huie brøl som
trængte sig ut fra tusen dyrestruper.
Længe blev de staaende ganske tause, betat av det vilde
og storladne skuespil. Endelig sa fældejægeren :
~Der drar titusen okser avsted i et eneste tog og ingen
passer dem undtagen han som skapte dem og som gav dem
disse sletterne aa græsse paa. Kan den stolteste guvernøren i
Staterne vore slagte en ædlere okse, end den simpleste mand
her har? Og kan no’en spise steken sin med bedre appetit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
