Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Naturforskeren hensank i dyp ettertanke. Imidlertid var
Pawneen kommet tilbake; bøffelhuden blev atter utspændt, den
gamle mand tok forsigtig plads, la huden mellem benene sine og
vinket til sin ledsager at han skulde stige ind. Doktoren satte
sin ene fot ned i den lette farkost omtrent som en elefant
prøver en bro eller en hest den usikre grund, og netop som
den gamle mand trodde at han vilde sætte sig ned, trak han
foten tilbake.
~Ærværdige jæger," sa han i en sørgmodig tone, ~dette er
en høist uvidenskapelig sammenføiet baat. En indre stemme
maner mig til at betragte den med mistro."
n Naa da!" sa fældejægeren, som sat og lekte med hundens
ører.
»Jeg synes slet ikke om denne irregulære maate at gjøre
eksperimenter paa tilvands. Fartøiet har hverken en sindrig
form eller rigtige proportioner."
~Den er ikke saa pent gjort som en kano a’ bjerkebark;
men den gaar da an."
~Et fartøi som er konstruert paa saa uvidenskapelige prin
cipper, kan umulig være sikkert. Dette traug, ærværdige jæger,
vil aldrig helskindet naa over til den anden bred."
«Men det har De jo alt set!"
~Det var et abnormt heldig tilfælde. Skulde man betragte
og behandle undtagelserne som regel, saa vilde den menneske
lige race aldrig kunne komme videre. Dette middel, ærværdige
jæger, er i de regelrette opfindelsers historie det samme som
en Lusus naturæ i naturhistorien — et monstrum."
Nu var ogsaa doktorens stridslyst blit vakt og det er van
skelig at si hvorlænge han hadde blit staaende her paa strand
bredden og debattere hvis der ikke pludselig hadde lydt en
overnaturlig sterk tone gjennem luften. Den unge Pawnee,
som taalmodig ventet paa avslutningen av den for ham ganske
uforstaaelige diskussion, hævet hodet og lyttet til det ukjendte
skrik som en hjort, som veirer de fjerne hunde i vinden. Fælde
jægeren og doktoren var imidlertid ikke i tvil om hvorfra lyden
skrev sig — nemlig fra naturforskerens trofaste ridedyr, og dok
toren vilde nu ile avsted da æslet seiv kom galopperende. Det
kom imidlertid ikke alene, men hadde paa ryggen en indianer
som brutalt drev det frem, og i hvem de snart gjenkjendte
Weucha. Saasnart Tetonen fik øie paa flygtningerne, utstøtte
han et høit, gjennemtrængende skrik som baade hadde en tri
umferende og advarende klang. Dette signal gjorde en hurtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
