Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
~Har du boken her, kone? Kanske vi der kunde finde et
godt raad."
Esther trak frem av lommen et temmelig medtat stykke
av en bibel, hvis tryk her og der var blit næsten ganske ulæ
selig av røk og fett Det var den eneste bok som de eiet, og
det hadde længe været deres vane, naar ingen menneskelig
hjælp syntes at strække til, at de da vendte sig til Guds ord.
«Der er mange frygtelige steder i denne bok," sa hun, idet
hun bladet langsomt i den, ~og mange lærer os hvordan en skal
straffe."
Med en gebærde bad han hende at finde disse steder, og
med alvorlig opmerksomhet lyttet han, da hun læste. Han bad
hende vise ham ordene og betragtet dem med selsom ære
frygt. Saa la han haanden paa boken og lukket den. Esther
som saa godt kjendte hans karakter, begyndte at skjælve og sa,
idet hun saa bort paa ham: n Og allikevel Ismael, mit blod og
mine barns blod som flyter i aarerne hans, kan vi ikke vise
naade?"
w Da vi trodde, at den elendige, gamle fældejæger hadde be
gaat ugjerningen, da snakket du ikke no’e om naade," sa han
haardt.
Esther svarte ikke, men foldet hænderne over brystet og
sat i flere minutter i stille eftertanke. Hun kastet et bekymret
blik paa hans ansigt og saa nu, at al lidenskap var forsvundet
derfrå. Han saa ganske koldblodig og apatisk ut. Da visste
hun at hendes brors skjæbne var beseglet, og ikke et ord
mere blev vekslet mellem dem. I taushet vendte de tilbake til
de andre.
Barnene hadde ventet paa dem med sin sedvanlige like
gyldighet. Dyrene var atter blit drevet sammen og hesterne
forspændt, mens smaabarnene var klatret op i sin vogn.
n Abner," sa Ismael i en langsom og fast tone, ~ta din
mors bror ut a’ vognen og stil ham her foran mig."
Abiram kom frem av sit skjul skjælvende, men ikke uten
haap om at det tilslut skulde lykkes ham at mildne hans slægt
nings retfærdige vrede. Han kastet et hastig blik om sig, og
da han ikke i noget ansigt fandt det ringeste tegn paa med
følelse, søkte han at kvæle angsten, som atter steg op i ham,
idet han prøvet at indlede en slags venskapelig samtale med
sin svoger.
„ Dyrene begynder aa bli utmattet," sa han; ~og da vi naa
har tilbakelagt et saa godt stykke av veien, kunde det da ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
