Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
jeg dit for aa se, at alt var rigtig gjort og manden hadde holdt
ordet sit."
~Og en slik sten vil De ogsaa ha paa Deres grav?"
nJeg? Nei, nei! Jeg har ingen annen søn end Haardhjerte
og han kjender lite’ til skik og bruk hos de hvite. Desuten
staar jeg fra før a’ i gjæld til ham; for i den sidste tiden har
jeg kunnet gjøre lite’ for ham. Børsen kunde være det vel
værd, men den maa de sende ham, som jeg nævnte."
B Men der er andre, som gjerne vilde gjøre dette for Dem;
stenen skal bli sat paa Deres grav."
Den gamle mand bevæget sin magre haand og kapteinen
tok den ind i sin. ~Jeg tænkte mig nok, at De gjerne vilde
gjøre det. Men jeg vilde ikke be Dem om det, da De jo ikke
hører til familien min. Sæt bare navnet, alderen og dødsdagen
og saa no’en ord a’ den hellige skrift; ellers ingen ting. Saa
blir ikke navnet mit helt glemt, og det er ikke mere jeg vil."
Middleton lovte det og fra nu av hørte de bare usammen
hængende og sagte fremstammede ord fra den døende. Middle
ton og Haardhjerte blev staaende paa hver sin side av ham og
betragtet hans ansigt. I to timer kunde man ikke se nogen
merkbar forandring. Naar den gamle mand sa noget, bøide
alle indianerne hodet for at lytte og naar han taug, blev de
alle sittende som om de tænkte over klokskapen i hans ord.
Tilslut kunde de ikke længer høre hans stemme og i en
kelte øieblikke tvilte de paa, at han endnu levde. Men nu og da
aapnet han øinene og lukket dem igjen. Slik blev han sittende
næsten en time. Da han løftet øienlaakene op, syntes hans
blik at være fæstet paa skyerne, som laa badet i solnedgangens
sidste, lysende farver og herlige glans. Det var dagens stilleste
stund. Pludselig følte Middleton, hvorledes den gamle fælde
jægers haand trykte hans med en næsten utrolig kraft, og støttet
av sine venner reiste den gamle mand sig op og blev staaende.
Et øieblik saa han sig omkring; saa løftet han hodet paa mili
tær vis og med en stemme, som klang høit, sa han det ene
ord: n Her!"
Saa uventet var denne bevægelse kommet, saa høit hadde
dette ene ord tonet, saa sælsom var blandingen av ydmyghet
og storhet, som laa utbredt over hans ansigtstræk, at alle et
øieblik blev staaende i forvirring. Da Middleton og Haardhjerte,
som begge uvilkaarlig hadde stukket sin haand frem for at
støtte sin gamle ven, atter vendte sig mot ham, saa de, at han
ikke længer behøvde deres omsorg. Sørgmodig la de ham til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
