Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tajfun - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 JOSEPH CONRAD
sine Optegnelser med: „Alle Tegn til, at en Tajfun er i
Anmarch.“
Da han forlod Bestiklukafet, maatte han træde til Side og
gøre Plads for Kaptajn Mac Whirr, der traadie over
Tærskelen uden at sige et Ord eller give et Tegn.
„Aa, vær saa god at lukke Døren, Jukes,“ raabte han
indefra.
Jukes vendte sig for at gøre det, idet han mumlede
ironisk: „Han er formodentlig bange for at forkøle sig.“ Det var
hans Frivagt, men han længtes efter menneskeligt Selskab,
og bemærkede gemytligt til anden Styrmand: „Ser alligevel
ikke saa slemt ud — vel?“
Anden Styrmand vandrede frem og tilbage paa Broen,
trippede nedad med smaa Skridt det ene Øjeblik og klavrede
i det næste med Besvær op ad Dækkets vekslende Skraaning.
Ved Lyden af Jukes’ Stemme blev han staaende og stirrede
fremefter, men svarede ikke.
„Halløj! Den er drøj,“ sagde Jukes og svajede for at møde
den lange Rullen, indtil hans sænkede Haand rørte ved
Plankerne. Denne Gang lød der en Lyd af uvenlig Natur fra
anden Styrmands Hals.
Det var en gammelagtig, lurvet lille Fyr med daarlige
Tænder og uden et Haar i sit Ansigt. Han var kommet om
Bord i en Fart i Shanghai paa den Tur, da den hjemmefra
medførte anden Styrmand havde sinket Skibet tre Timer i
Havnen ved (paa en Maade, som Kaptajn Mac Whirr aldrig
kunde forstaa) at have Held til at falde uden Bords og ned i
en tom Kulpram, der laa paa Siden af dem, hvorefter han
maatte sendes i Land til Hospitalet med en Hjernerystelse og
et Par brækkede Lemmer.
Jukes lod ikke Modet tage fra sig af den uelskværdige
Lyd. „Kineserne maa have det hyggeligt dernede,“ sagde
han. „Det er et Held for dem, at den gamle Skude er det
mageligst rullende Skib, jeg nogensinde har været om Bord i.
Se nu! Denne her var ikke saa gal.“
„Ja, vent De bare,“ snerrede anden Styrmand.
Med sin skarpe, rødspidsede Næse og sine smalle,
sammenknebne Læber saá han altid ud, som om han var
indven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
