Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N
TAJFUN 78
„De tror maaske, det var et let Stykke Arbejde —“ brast
det ud af Jukes.
Kaptajnen, der holdt fast ved Løbestangen, lagde
imidlertid ikke Mærke til, at Jukes sagde noget og blev derfor ved:
„Ifølge mine Bøger er det værste ikke overstaaet endnu.“
„Hvis de fleste af dem ikke havde været halvdøde af
Søsyge og Skræk, vilde ikke én af os være kommen levende ud
igen fra det Mellemdæk,“ sagde Jukes.
„Man maatte jo bære sig hæderligt ad over for dem,
mumlede Mac Whirr aldeles uforstyrret. „Det er nu ikke
alt, man kan læse sig til i Bøgerne.“
„Jeg tror, de vilde have forgrebet sig paa os, hvis jeg ikke
havde beordret Folkene ud og det i en Hurtighed,“
fortsatte Jukes.
Efter at deres Raab før havde lydt som en Hvisken, lød
deres almindelige Tale nu højt og klart i Luftens
forbavsende Stilhed. Det forekom dem, de talte i en mørk og
genlydende Hvælving.
Gennem en lang, takket Revne i Skyhvælvet saá man
nogle faa Stjerner, hvis Skær faldt ned over det sorte Vand,
der steg og sank i brusende Forvirring. Undertiden tumlede
det øverste af en Vandkegle ind over Dækket og blandede
sig med Skumflagerne paa det overskyllede Dæk, og det saá
ud, som om Nan-Shan tungt vraltede fremad nede paa
Bunden af en Brønd af Skyer. Denne Ring af tætte Taager, der
kredsede vanvittigt rundt, omringede Skibet med en tæt
sluttende Mur, der saá ubeskrivelig ildevarslende ud. Inden
for Muren var det, som om Bølgerne blev bragt i Oprør ved en
indre Bevægelse, de hoppede op i stejle Spidser, der væltede
over mod hverandre, slog haardt mod Skibets Sider, og ude
fra de fjerneste Grænser af det truende Vindstille hørtes der
en sagte, klagende Lyd, det var Stormraseriets uophørlige
Klagehyl. Kaptajn Mac Whirr stod tavs, og Jukes’ hurtige
Øre opfangede pludselig det svagtlydende, langtrukne Brøl
fra en umaadelig stor, usynlig Bølge, der styrtede af Sted
derude i det tykke Mørke, der paa en saa underlig Maade
begrænsede hans Syn.
„Selvfølgelig troede de, at vi vilde benytte Lejligheden til
at plyndre dem,“ begyndte han ærgerligt. „Selvfølgeligt! De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
