Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 JOSEPH CONRAD
borte, som om en ondskabsfuld Haand havde taget den ene
Ting efter den anden og kastet den ned paa det vaade Gulv.
Orkanen havde gjort Indgreb i hans private, velordnede
Paulun. Dette var aldrig før hændet ham, og den trøstesløse
Følelse, det bibragte ham, var lige ved at naa ind til det Sted,
hvor hans Sindsro havde sit Sæde. Og det værste stod for
endnu! Det glædede ham, at Optøjerne inde paa
Mellemdækket var blevet opdaget i Tide. Hvis Skibet endelig skulde
gaa under, vilde det i det mindste da ikke gaa til Bunds med
en Bunke Mennesker, der midt under det hele var i Haarene
paa hverandre. Det vilde have været modbydeligt.
Disse Tanker var i Følge Mandens Natur langsomme og
tunge i deres Gang. Han rakte Haanden frem for at lægge
Tændstikæsken tilbage i dens Krog. Der laa altid
Tændstikker dér — efter hans Ordre. Stewarden havde i sin Tid faaet
sin Instruks i den Anledning: „En Æske Tændstikker ...
netop dér, ser De? Ikke helt fuld ... saa jeg let kan naa
den, Steward. Kunde maaske pludselig faa Brug for Lys.
Véd aldrig, hvad man pludselig kan faa Brug for om Bord
paa et Skib. Husk det nu.“
Selvfølgelig skulde Kaptajn Mac Whirr ogsaa nok passe
paa, at han selv lagde den omhyggeligt hen paa den
bestemte Plads. Det gjorde han ogsaa nu, men inden han tog
Haanden tilbage, kom han pludselig til at tænke paa, at han
maaske aldrig mere vilde faa Anledning til igen at bruge
den Æske. Tanken standsede ham, og i en Brøkdel af et
Sekund lukkede hans Fingre sig igen om den lille Genstand,
som om den var Symbolet paa alle de Smaavaner, der lænker
os til det daglige Liv. Saa gav han Slip paa den, og idet
han lod sig synke ned i den lille Sofa, søgte han at opfange
den første Lyd af det tilbagevendende Uvejr.
Endnu var der intet. Han hørte kun de tunge Skvulp og
Plask af Søerne, der fra alle Sider slog mod hans Skib. Det
vilde aldrig opleve at faa Dækket frit for overskyllende Bølger.
Luftens Stilhed virkede mærkværdigt foruroligende og
nerveangribende, ganske som om et Sværd var ophængt i
et Haar over hans Hoved. Under denne frygtelige Pause
trængte Uvejret ind gennem Mandens Forsvarsværker og fik
OØrd frem over hans Læber. Han talte derinde i Kahyttens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
