Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
]
80 JOSEPH CONRAD
D Skibet arbejdede sig stadig frem imellem alle de sorte
H Bjerge af Vand. Det var en Kamp, og det gjaldt Livet. Det
buldrede dybest nede i Skibet, og som en mægtig hvid
Strudsfjer skød Dampen ud i Natten. Jukes’ Tanke fløj som en
Svale igennem Maskinrummet, hvor Rout — den flinke Mand
— var paa sin Post. Naar Bulderet hørte op, syntes han
ogsaa alle andre Lyde hørte op, og i denne Stilhed lød Kaptajn
Mac Whirrs Stemme gennemtrængende:
„Hvad var det? Et Vindpust?“ — Jukes syntes, at
Stemmen aldrig havde lydt saa klart. — „Ret ind. Det var godt.
Hun slipper maaske dog igennem.“
Vindens Mumlen kom hurtigt nærmere. Det første, der
passerede Skibet, var en søvnig, opvaagnende Klage, og efter
den hørte man langt borte et stigende Kor af mangfoldige
Lyde. Der var baade de dumpe Drøn som fra mange
Stortrommer, en ildevarslende Lyd af noget, der kom styrtende
frem og endelig noget, der lignede en fremtrampende
Menneskemasses Syngen og Hujen.
Jukes kunde ikke længere se sin Kaptajn tydeligt. Mørket
taarnede sig ligefrem op over Skibet, og han kunde kun skimie
den andens Bevægelser og se, at han holdt Hovedet højt.
Kaptajn Mac Whirr var nemlig ved i største Hast at
knappe øverste Knap i sin Oliefrakke. Orkanen, der havde
det i sin Magt at bringe Havet i en Tilstand af Vildskab,
sænke Skibe, rykke Træer op med Rode, vælte svære Mure
og slaa selve Himlens Fugle til Jorden, havde truffet denne
HGE tavse Mand paa sin Vej, og idet den gjorde sit yderste, havde
f den haft Held til at vride nogle enkelte Ord ud af ham.
Inden Stormen i sit nye Anfald af Raseri slog ned over
Skibet, kom det ligesom i en ærgerlig Tone fra Kaptajn Mac
Whirr: „Jeg vilde nu nødig miste det Skib.“
Den Ærgrelse blev han da ogsaa sparet for.
VI.
Paa en straalende Solskinsdag, da den lette Brise sendte
Røgen fra Skorstenen, kom Nan-Shan ind til Fu-chau. Man
lagde straks Mærke dertil, og Søfolkene i Havnen sagde: „Nej,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
