- Project Runeberg -  Tajfun /
164

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling, Peter Holm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Falk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









164 JOSEPH CONRAD

Hensyn ... Saa sandt jeg lever, det var mig, der nu blev
irettesat! Det var mere, end jeg vilde finde mig i.

„Hvad i al Verden er det, De sigter til2“ spurgte jeg
heftigt. Jeg satte Hatien paa Hovedet — det faldt ham aldrig
ind at byde mig en Stol — og da han i Øjeblikket synltes at
have tabt Mælet af Forfærdelse over min Mangel paa
Ærbødighed, vendte jeg ham Ryggen 0g gik min Vej. Fra det
fjerne hørte jeg en Række Trusler om, at Skibet vilde komme
til at betale Liggedagspenge for Lægterne foruden alt det
andet, der vilde løbe paa som Følge af den Forsinkelse, jeg
paaførte Skibet ved min Frækhed.

Da jeg kom ud i Solskinnet, Jøb det hele rundt for mig.
Der var ikke længer Tale om en blot og bar Forsinkelse. Jeg
forstod, at jeg var indviklet i haabløse og ydmygende
Forhold, der var paa Veje til at volde min Ødelæggelse. „Lad os
tage den med Ro,“ sagde jeg til mig selv og søgte ind i
Skyggen af en afskallende Mur. Fra den korte Sidegade, jeg stod
i, kunde jeg se ud paa den livlige, brede Hovedgade, der førte
frem igennem Strækninger af sammenfaldet Murværk,
Bambushegn, murede og kalkpudsede Buegange, Rønner, der var
opklinede af Grene og Dynd, høje Tempelporte af udskaarne
Bjælker, Hytter af raadne Maatter — en umaadelig bred
Færdselsvej, der saa langt Øjet kunde række, var nogenlunde
tæt fyldt af en barfodet, brun Menneskemængde, der vadede
i Støv til op over Anklerne. Et Øjeblik følte jeg det, som om
jeg skulde gaa fra Forstanden af lutter Bekymring og
Fortvivlelse.

Man maa holde en ung Mand, der ikke er vant til at bære
Ansvaret, noget til gode. Jeg tænkte paa mit Mandskab. De
halve af dem var syge, og jeg begyndte virkelig at tro, at
nogle af dem vilde ende med at dø om Bord, hvis jeg ikke
snart kunde komme ud paa Havet. Det var tydeligt nok, at
jeg vilde være nødt til at føre mit Skib ned ad Floden enten
under Sejl eller ved at føre Varpanker ud, og mit Kendskab
til de Fremgangsmaader var kun teoretisk, saadan som det
jo er Tilfældet med mange moderne Sømænd. Jeg var næsten
bange for at anvende saadanne Fremgangsmaader, da jeg
jo havde det smaat med Penge og ikke besad det mindste
Lokalkendskab til Floden, hvilket vilde være absolut
nødven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Aug 12 23:31:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free