Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
á
178 JOSEPH CONRAD
Det lod til, at han var enig med mig, hvad angik Forholdet
til den unge Pige, men hans Øjenlaag sænkede sig, og jeg
forstod, at der endnu var noget i Vejen. Blandt andet det, at
Hermann havde saa meget imod ham. Derimod lod det til,
at der ikke var Grænser for alt det gode, Hermann havde at
sige om mig. Og det samme var Tilfældet med Fru
Hermann. Han forstod ikke, hvorfor de havde saa meget imod
ham. Det gjorde det hele saa vanskeligt for ham.
Jeg lyttede roligt og følte mig mere og mere som
Diplomat. Hans Tale var ikke helt tydelig. Han hørte til de
Mennesker, der synes at leve, føle og lide i et Slags aandeligt
Tusmørke. Men hvad det angik, at han var ganske fortryllet
af den unge Pige og helt betaget af Ønsket om at danne et
Hjem sammen med hende, da var alt klart og ligefremt. Da
der imidlertid stod saa meget paa Spil, var han bange for
den Risiko, et Frieri vilde betyde. Og der var desuden andet
i Vejen. Og nu, da Hermann havde saa meget imod ham ...
„Ja vel,“ sagde jeg eftertænksomt, medens mit Hjerte
bankede vildt af Spænding. „Jeg har ikke noget imod at føle
mig for hos Hermann, og for at vise Dem, hvor De har taget
fejl med Hensyn til mig, er jeg rede til at gøre alt, hvad jeg
kan gøre for Dem i denne Sag.“
Han drog et let Suk og førte Hænderne ned over Ansigtet.
Dette viste sig uforandret, ja næsten som forstenet. Al hans
Lidenskab og Sindsbevægelse rummedes i de store, brune
Hænder. Han var tilfreds. Saa var der den anden Ting, han
havde antydet. Hvis der var noget Menneske paa Jorden, der
kunde bevæge Hermann til at se fornuftigt paa Tingene, saa
var det mig. Jeg kendte noget til Verden og havde en rig
Erfaring. Det indrømmede Herman selv. Og saa var jeg
Sømand. Falk mente, at en Sømand forstod bedst den Slags
Ting .
Han talte, som om Hermann havde levet hele sit Liv i en
lille Bondeby, medens jeg kun derimod med min
Verdenserfaring var i Stand til at se stort og overbærende paa den
Slags Tilfælde. Det var det, mit Diplomati var ved at
indvikle mig i, saa jeg tabte pludselig Begejstringen derfor.
„Hør Falk,“ spurgte jeg ganske brutalt, „De har da vel
ikke allerede en Kone her et eller andet Sted?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
