Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FALK 191
Han saá et Øjeblik granskende paa Hermann, inden han
flyttede sig. Jeg gik ogsaa ud af Kahytten for at følge ham
til Falderebet. Han blev imidlerlid stazende paa
Agterdækket,
„Det er min ulykkelige Skæbne,“ sagde han roligt.
„Det var dumt af Dem at buse ud med det paa den Maade.
Det er jo alligevel ikke den Slags Tilstaaelser, vi hører hver
Dag.“
„Hvad kan han mene?“ vedblev Falk grundende. „En af
os maattie dø — men hvorfor skulde det være mig?“
Han stod stille en lille Tid og var næsten ikke til at se i
Mørket. Paa én Gang trykkede han begge mine Albuer ind i
Siden paa mig. Jeg følte mig fuldstændig magtesløs i hans
Greb, og idet han hviskede mig ind i Øret, mærkede jeg, hvor
hans Stemme rystede.
„Det er værre end Sult. Kaptajn, forstaar De, hvad det
betyder? Og jeg kunde dengang enten slaa ihjel — eller selv
blive dræbt. Jeg vilde ønske, den Hakke havde slaaet
Panden ind paa mig for ti Aar siden. Og nu skal jeg altsaa leve
videre. Uden hende. Forstaar De? Maaske i mange Aar.
Men hvad er der at gøre? Hvordan skal jeg bære mig ad?
Hvis jeg blot én Gang havde set over paa hende, vilde jeg
have taget hende bort med lige for Øjnene af den Mand —
saadan.“
Jeg følte, jeg blev løftet op fra Dækket og saa pludselig
sat ned igen — og jeg tumlede et Par Skridt tilbage. Hvad
var det dog for et Menneske. Alt var stille omkring mig,
han var borte. Jeg kunde høre Hermann deklamere videre
inde i Kahytten, og jeg gik ind til ham.
Til at begynde med kunde jeg ikke faa fat paa et eneste
Ord, men Fru Hermann, der havde hørt Larmen og var
kommen ind et Øjeblik i Forvejen, stod og saá paa Manden med
Forbavselse og Mishag, medens hun forgæves søgte at faa fat
paa Situationen. Han affyrede en Række Strubelyde imod
hende, og idet hun strakte en Haand ud mod Væggen som for
at finde Støtte, greb hun sig til Brystet med den anden Haand.
Han blev ved at tordne løs til de to Kvinder, hans Skjorte
bulede ud over Bukseremmen, han stampede i Gulvet og
vendte sig snart til den ene snart til den anden med sine
lar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
