Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Falk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g
FALK 193
Sindsro tilstaa at have spist Menneskekød. „Hvorfor skulde
han sige det?“ udbrød han. „Var der nogen, der spurgte
ham?“ Det viste netop Falks Brutalitet. Han vilde have
foretrukket at være uvidende om, hvilket besmittet Menneske
det var, der havde kærtegnet hans Børn, og han haabede, at
jeg ikke vilde omtale den Ting inde i Land. Han vilde ikke
gerne, det skulde komme ud blandt Folk, at han havde haft
Omgang med en Menneskeæder — en ligefrem Kannibal.
Hvad angik den Heftighed, han havde vist, da agtede han
ikke at paalægge sig nogen Tvang over for en Fyr, der gik
omkring og gjorde Kur til unge Piger og fordrejede
Hovederne paa dem — paa samme Tid, som han vidste, at ingen
anstændig, husligsindet Kvinde kunde tænke paa at gifte sig
med ham. I det mindste kunde han (Hermann) da ikke
fatte, hvorledes nogen ung Pige skulde kunne gøre det. Nej,
det var umuligt. „De Tanker, der maatte opstaa hos dem,
hver Gang de satte sig for at spise. Rædselsfuldt!
Forfærdeligt!«
„De er for ømfindtlig, Hermann, sagde jeg.
Det lod til, at han fandt det overordentlig passende at
være „ømfindtlig,“ hvis dette Ord udtrykte Afsky over for
Falks Opførsel, og med himmelvendte Øjne henledede han
min Opmærksomhed paa den skrækkelige Skæbne, der havde
ramt denne Falks Ofre. Jeg sagde, at jeg kendte intet dertil,
og det lod til at overraske ham. Kunde man da ikke
forestille sig noget uden at vide Besked dermed? Han følte da —
vidste han — at han kunde have Lyst til at blive deres
Hævner. Ja, men hvis der nu ikke havde været nogen, sagde jeg.
Det var jo muligt, de var døde paa en ganske naturlig Maade
— af Sult. Det gøs i ham . Ja, men at blive spist — efter
sin Død! At blive opædt! Der gik igen en Gysen igennem
ham, og pludselig spurgte han: „Tror De, det er sandt?«
Hans Indignation og hele personlige Væsen vilde have
været nok til at have betaget den mest aabenbare Sag sit
Præg af Sandsynlighed. Da jeg saá paa ham, tvivlede Jeg
om Historien — men Erindringen om Falks Ord, Blik og
hele Optræden, gav den ikke blot et Præg af Virkelighed,
men gennemsyrede den med en primitiv Naturs hele
Sandfærdighed.
Tajfun. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
