- Project Runeberg -  Congofloden og Grundlæggelsen af den frie Congostat /
48

(1885) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Otto Irminger - Tema: Exploration, Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Det afrikanske internationale Selskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efterretninger, der kunde lede til den Tro, at Expeditionen
var i Fare et eller andet Sted i Østafrika, i Mirambos
Land Unyamvezi. Dersom disse Efterretninger skulde vise
sig at være sande, bemyndigede man mig til at træffe
Forholdsregler til at frelse de Reisende.

Da jeg i December 1877 fra Vestafrika reiste hjem
omkring det gode Haabs Forbjærg, havde jeg i Zanzibar truffet
Deltagerne i den første internationale Expedition, men kort
efter min Ankomst til Europa fik jeg at vide, at to af dem
vare bukkede under for Varmen paa Grund af Uforsigtigheder,
som uerfarne Folk ere saa tilbøielige til at begaa i Troperne.
Lieutenant Cambier havde maattet overtage Ledelsen af
Expeditionen. Det var lykkedes ham at naa Unyanyembe,
men her var han kommen i spændt Forhold til Mirambo
paa Grund af Uenighed med Schweizeren Hr. Broyon, en
reisende Kjøbmand, som dengang spillede en vis Rolle i det
østlige Afrika.

»Albion« naaede efter en heldig Reise Zanzibar, og
efter at jeg ad forskjellige Veie havde bestræbt mig for
at faa at vide, hvorledes det egentlig stod til med
Expeditionen, afsendte jeg følgende Skrivelse til Lieutenant
Cambier:

»H. M. Kongen af Belgien og Oberst Strauch, Selskabets
Generalsecretair, have opfordret mig til under mit Ophold i Zanzibar at give Dem
og Deres Ledsagere Raad og, dersom det behøves, Hjælp.

Saavidt jeg har forstaaet er Deres vanskelige Stilling Følgende: De
besøgte Mirambo, Konge af Urambo i Unyamwezi, og blev hans Ven og
Fostbroder. Underveis traf De Hr. Broyon, der reiste til Ujiji med det
londonske Missionsselskabs Karavane. I Urambo havde De efterladt 42
Dragter, men da De erfarede, at Mirambo havde bemægtiget sig tre
Hundrede Dragter Varer fra Hr. Broyons Karavane, ansaa De det for farligt
for anden Gang at give Dem Mirambo i Vold og flygtede derfor med Hr.
Broyon til Unyanyembe. De opholder Dem nu i Tabora med Udsigt til
sammen med Araberne at komme til at slaas med Mirambo.

Det er beklageligt, at De har besøgt Mirambo, ikke fordi han
muligen kan bryde sit Venskabsløfte, men fordi det internationale Selskab
ikke har Noget at gjøre ad den Kant, og fordi Valget af en
sydligere Vei vilde have stemt bedre med Selskabets Interesser. Man kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:47:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/congo/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free