Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Fra Vivi til Isangila. En Recognoscering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 5 8 F ra Vivi til Isangila.
Træer. Trænger man længere frem , kommer man til en Skov, hvis Stør-
relse jeg efter de Indfødtes Beretninger anslaar til syv Kvadratmil. De
fleste af Træerne ere Teaktræ er, i hvis Skygge der gror Kautschuktræer; i
Skoven findes flere Træsorter, der ville egne sig ypperligt til Snedker-
arbeide. Bundiskoven kan forsyne Vivistationen med fortræffeligt Tømmer,
som , naar det er tørret en M aanedsf T id , efter at Træerne ere fældede,
vil kunne flaades ad Congofloden til Vivi, hvor man kun vil have den
Uleilighed at samle Tøm meret op.
Den ovenfor beskrevne Egn kan blive en stor Velstandskilde og er
\ ivis naturlige Opland. D et er min Overbevisning, at jeg ikke kunde have
opdaget nogen gunstigere Egn, hvad Samfærdslen med det Indre angaar,
selv om jeg i et helt Aar havde anstillet Undersøgelser andensteds. Den dovne
og sparsomme Befolkning, som paa sin Vis er rig nok til ikke at arbeide,
er den eneste Skyggeside. Palmevin, Palmeolie, Sukker, Jordnødder, søde
Kartofler, Bananer, Ananas, Guavaer, Pisang, Citroner, Tobak, Mais, Svin,
G eder, Fjerkræ osv. ere Velstandskilder, som ere mere end tilstrækkelige
til at tilfredsstille de Indfødtes Behov, hvorfor der skal meget til for at
triste dem til at bytte den sorgfri Tilværelse i Landsbyhjemmet med Sta-
tions- eller Veiarbeide.
Landet trænger til Indvandring af fattige Indfødte eller frigivne Sla-
ver, som ville bosætte sig i Landet og ernære sig ved at arbeide for Sta-
tionerne.
Vi have for nylig m odtaget Forstærkning af Arbeidere fra Kysten,
hvilke have forpligtet sig til at arbeide for en maanedlig Betaling af fra
fire til otte »Længder« Tøi foruden Kosten; Formændene faa omtrent den
dobbelte Betaling. En Længde Tøi maaler ni A len ; den vurderes paa
Kysten til omtrent fire K roner, men vi regne dens Værdi til tre Kroner.
En Rulle Tøi maaler 36 A len, saa at man faar fire Længder af hver
Rulle.
Mange af Folkene fra Kysten foretrække at faa Størstedelen af deres
Betaling i Genever, som de senere sælge en detail med betydelig Fordel.
Billige løier, smaa Speile, Glas, Krus, Bliktallerkener, hvidskaftede Knive,
Skeer og fremfor Alt Rom og Genever paa Flasker træde her istedenfor
rede Penge.
D et er beklageligt, at Rom og Genever ere saa gængse Betalings-
midler, men’ det maa vi finde os i. Vi maa daglig kjøbe Fødem idler og
ere tvungne til at betale efter Landets Skik og Brug.
En Mængde Genever cg Rom bruges ogsaa til Grog til vore indfødte
Arbeidere. Groggen er ikke stæ rk, men den uddeles baade Morgen og
Aften. Uden Grog vilde de Indfødte gjøre Strike. Vi ere endnu for ny
i Gaarde til at kunne bryde med Skik og Brug. Enhver Besøgende maa,
forinden Palaveren begynder, uvægerlig have sit lille Glas Rom eller Ge-
never. En Høvding .faar en hel Flaske, som han udskjænker i en Ske til
sit Følge. Det er Maaden, hvorpaa man i Nedre-Congo lader Flasken gaa
rundt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
