Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Vivi til Isangila. Fortsættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 V ivi til Isangila.
fat paa det andet Afsnit af vor Gjerning, et Afsnit, der var
af en anden Beskaffenhed end det første, som vi nu lykke-
lig og vel havde afsluttet.
For at naa fra Vivi til Isangila, en Strækning af n
Mil, med Baade, Materiel, Dragter osv. havde jeg maattet
tilbagelægge en netop 44 Gange saa lang Stræ kning; gjen-
nemsnitlig havde jeg i det forløbne Aar tilbagelagt omtrent
halvanden Mil daglig. Naar man herfra trækker de nødven-
dige Rastdage og de 91 Dage, som bleve anvendte til at
anlægge en Vei, der vilde have været ufarbar for vore
tungt belæssede Lastvogne, dersom den ikke havde været
nogenlunde jævn, saa vil man indse, at vi vare i Besid-
delse af en ualmindelig og hellig Pligtfølelse og tillige
vare besjælede af Haabet om engang at blive belønnede
med positivt Held efter alle disse ihærdige Bestræbelser.
Sex Europæeres og to og tyve Indfødtes Død og endelig
tretten Hvide, som maatte sendes hjem paa Grund af slet
Helbred, og af hvilke kun en eneste naaede det Indre, ere
slaaende Beviser for, at vort Arbeide i Congodalens fugtige
Luft, paa de tørre, blæsende Høisletter, i den stærke Straale-
varme fra Klippesiderne, et A rbeide, der udførtes paa en
Kost bestaaende af Gedekjød, Bønner og Bananer, sandelig
ikke har været Legeværk. Det har været et drøit Aar med
Prøvelser, Slid og Slæb. Vor lille Arbeiderskare er stolt a
det store V ærk, som dens Muskler have fuldført, og med
godt Haab imødese Folkene Fremtiden, saa meget mere
som Dampbaadene i høi Grad ville lette Arbeidet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
