Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. I Kataraktegnene. Til Manyanga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 I K ataraktegnene.
beskinnede Jordbund. Nogle faa høie Bomuldspopler rage
op over de øvrige Træ er, blandt hvilke der findes de kraf-
tigt byggede Rødtræer. Hist og her voxer Buskads, og af
og til ser man en enkelt, ung Palme, der næsten overskygges
af høie Rør. Den første Gang, man damper forbi den
klippefulde Kyst, lægger den Beslag paa Opmærksomheden,
og første Gang forekom den os endogsaa interessant.
Træerne forsvandt efterhaanden, og naar man fik Øie paa
nogle, kunde man være sikker paa, at de voxede i en
Elvkløft, som uden dem vilde have været hæslig at skue.
Af og til hævede Klippemassen sig op af Floden som en
Mur, paa hvilken man kunde aflæse forskjellige Vandstands-
mærker. Paa slige Steder har den stærke Strøm dannet
Huler; naar Vandet falder, kunne Fiskerne her sidde i Ro
og Mag og tørre deres Fisk. Hist og her findes en smal,
med Klippeblokke besaaet Flodbred foran vældige Klippe-
masser, hvis Toppe ere kratbevoxede. Klipperne bestaa for
en stor Del af Sandsten; hvor den blaa Klippe har en skifer-
agtig Textur, adspreder man sig med at følge de horizontale
Lags Linier, og naar disse pludselig bøie af, kommer man
til at tænke paa, hvorledes saadanne Krumninger kunne være
opstaaede netop paa det Sted. Maaske antager en ellei
anden af vore farvede Søfolk, at en stor Flodhest engang
har ligget her og sovet; træt af Vægten, der laa oven-
paa den, er den vaagnet; den har arbeidet stærkt med sin
mægtige Krop og saaledes frembragt Krumninger i de ellers
saa regelmæssige Lag. Naar man nærmer sig den inderste
Del af Long Reach, faa Bredderne et blidere Anstrøg.
Skrænterne ere tæ t bevoxede med Skov, og ved deres Fod
ligger den skinnende hvide Flodbred, paa hvis haarde Sand
vore unge Mennesker næppe kunne gaa nogle faa Skridt
uden at føle en uimodstaaelig Tilbøielighed til at blive
kaade og gjøre Løier.
Jeg holder overordentlig meget af at se unge, hvide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
