Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Opdagelsen af Leopold II’s Sø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L eopold I I ’s Sø.
353
er altfor dristig, og vi ere heller ikke videre godt farne, thi
det lader sig ikke nægte, at det om et Par Dages Tid kan
komme til at se betænkeligt ud, saa slet som vi ere for-
synede. Hvem skulde ogsaa have drømt om en Flod, paa
hvilken det skulde blive nødvendigt at spilde den kostbare
Tid med at kjøbslaa om Brændsel? Hvem skulde over-
hovedet have drømt om at finde en Sø her?
Søen skar sig ind i Landet og dannede store Bugter.
Saa langt Øiet rakte ind over Land, saa man kun en eneste
stor Skov, i hvilken Palmekroner og mægtige Silkebom ulds-
træer med deres høie, søilelignende, graa Stammer hist og
hei tiltiak sig Opmærksomheden. Ingen Lysning i Skoven
antydede, at den ukjendte Egn var beboet af menneske-
lige Væsener. Dagen gik hen, uden at der tildrog sig noget
Mærkeligt, og om Aftenen lagde vi til Land ved den hvide
Strandbred, tilsyneladende Eneherskere over den tavse Sø
og det omgivende Land.
Henimod Midnat bleve vi vækkede af et Uveir med
Blæst og stærk Regn. Lyn efter Lyn gjennemkrydsede
Luften i Nattens Mulm, og stærke Tordenskrald, der lød
som voldsomme Explosioner, bedøvede os næsten ganske.
Regnen skyllede ned i Strømme, og derpaa gav det sig til at
blæse meget haardt med voldsomnte Byger. Kort efter hørte
vi Brændingen sætte ind mod Bredden. Heldigvis laa Damp-
baaden paa et sikkert Sted, hvor vi dog alligevel mærkede
Dønningen. Jeg vilde ret have ønsket, at dette Uveir var
indtruffet om Dagen, thi det vilde have været interessant
at se Søens blækagtige Vand blive pisket til fraadende
Bølger med Kamme af sirupfarvet Skum.
D. 28de ved Daggry havde det ophørt at regne, Vin-
> den havde lagt sig, og kun Dønningen mindede om Nattens
1 Uveir. Vort Seil havde kun daarlig beskyttet os mod
1 Regn og Fugtighed, og det havde regnet saa stærkt, at der
r var en halv Fod Vand i Damperen. Vi maatte øse; der
S t a n l e y : Congo. 2 ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
