Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV. Til Bolobo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 i 6
T il Bolobo.
maa denne vor Gjerning, som den umiddelbare Følge af vor
store Reise, uden Tvivl have Interesse. Jeg skal forsøge
ikke at være trættende.
Fra den lave Rocky Point ved den høire Bred ovenfor
Chumbiri seile vi over under den venstre Bred. Den hav-
lignende Flod, hvori der ligger talrige Øer, saa langt Øiet
rækker, viser sig for os blank som et Speil i den brændende
Sols Straaler. Brisen er døet ganske hen, ikke en Vind
rører sig, Stjærnebanneret hænger dødt ned langs Flag-
spillet og dasker mod Solseilet, og Røgen viser sig som en
lang, sort Strime, parallel med Kjølvandet. Vi ere næsten
en Time om at komme over under den venstre Bred, ved
hvilken Bolobo ligger, ni Timers Seilads borte.
Vi naa den østlige Ende af Bakkerne, seile forbi et
Par Landsbyer ved Mompurengi i nysselige, skovklædte
Lavninger mellem Bakkerne. Disse trække sig mere og
mere tilbage fra Flodbredden, som nu bliver en ganske lav
og leret Skrænt, paa hvis Top der voxer Græs. Hvor Vandet
beskyller Leret, er det graat, men det bliver sortere og
sortere og er kulsort, hvor Græsset har slaaet Rødder.
Øerne ligge nu i Rækker, der løbe parallelt med Strand-
bredden, og her er Floden spaltet i fem brede Løb. Disen,
som den stærke Varme fremkalder, giver Øerne ubestemte
Former og farver dem, der ligge et Stykke borte, purpur-
røde. Naar vi ere bievne kjede af at dampe under den ens-
formige, lerede Bred, løbe vi over under de tæ t bevoxede
Øer, som om Eftermiddagen skjærme mod Solens Straaler.
Vi dampe i Træernes Skygge og nyde Skuet af Øernes
yppige, tropiske Plantevæxt.
Ved den saakaldte »Topalmepynt« paa Fastlandet, hvor
et Par fritstaaende Viftepalmer er en god Landkjending,
siaa vi Leir. To Canoer komme roende ned ad Floden.
De Indfødte ro modig hen til os og give os et Brev fra
Stationschefen i Bolobo, hvori han melder os, at to af vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>