Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Til den sorte Flod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440 T il den sorte Flod.
nu engang havde givet os i Kast med dem, gav vi efter for
deres Bønner og dampede tilbage til Landingstedet ved Usindi.
De elleve, modige Fyre, som havde entret os, saa ligesaa
stolte ud, som om de havde udført en Bedrift, der fortjente
at belønnes med Victoria- eller Jærnkorset.
Vi bleve modtagne med stormende Jubel. Hvilke eien-
dommelige Folk! Nkuku havde smilet ad os, Butunu havde
hilst os som Venner, men Usindi omfavnede os midt ude i
Floden! Vi bleve i høieste Grad forundrede over denne
ualmindelig hjærtelige Modtagelse hos Indfødte, som bo over
tresindstyve Mil fra Stanley Pool, men ved nærmere at tale
med dem fik vi at vide, at flere af dem havde været i Kin-
tamo og Leopoldville, hvor de havde set vore store Huse,
Baade og Vogne.
Man modtog os saa fortræffelig i Usindi, at vi tilbragte
en høist behagelig Tid her indtil d. 5^e om Middagen.
Høvdingen luka vilde have foræret mig sin halve Landsby,
dersom jeg blot vilde have bosat mig hos ham. Befolk-
ningen beflittede sig paa at være saa høflig og imødekom-
mende i sin Optræden som mulig, og jeg lagde Mærke
til, at man gjorde Alt for at undgaa al Mistanke om
mindre venskabelige Følelser. Alle Vaaben vare saaledes
omhyggelig skjulte. Det var det første Sted i et uciviliseret
Land, hvor jeg havde set Folk optræde saa hensynsfuldt i
alle Retninger. Jeg antager, at Befolkningen havde saa stor
Tillid til egen Styrke, at den ansaa det for ganske unød-
vi havde forladt. Paa Bredden stod der Hundreder af
i
vendigt at tage sin Tilflugt til nogensomhelst fjendtlig eller
skrækindjagende Demonstration.
En Times Reise fra Usindi korp vi ind i et 450 Alen
bredt, dybt Løb mellem, hvad vi antog for at være, en siv-
bevoxet 0 og en Gruppe Landsbyer, endnu større end den,
bronzefarvede Folk, men ikke en Lyd hørtes fra den foi-
samlede Menneskemasse. Vi betragtede denne Tavshed som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
