Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Fra den sorte Flod til Stanley Pool og tilbage til Ækvatorstationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T il Stanley Pool og tilbage til Æ kvatorstationen.
fornøiet som en Procurator, der har en god Sag, og da
han kjendte de Indfødte bedre, end vi gjorde, samtykkede
vi i at lade ham afgjøre det Hele. Han meddelte sine An-
skuelser til min Tjener Dualla og til Umari, og gjennem
dem erfarede jeg, hvorledes Veiviseren havde baaret sig ad.
Da han havde frie Hænder, tog han strax fat paa Vær-
ket. Han rullede det lange Stykke Tøi, som han havde om
Livet, saa fast om Kroppen, som om det havde været et
Stykke Tov, gned Øinene ind med Peber, og da Taarerne
begyndte at rinde, antog han et saa ulykkeligt og fortvivlet
Udseende, at jeg blev bange for, at Dualla havde for-
nærmet ham.
Vi vare aldrig saasnart komne til Landingstedet ved
Inganda, førend Msenné gik iland. Uden at ænse sine Be-
kjendtes Hilsen og uden at se hverken tilhøire eller venstre
skred han med høitidelig Mine langsomt hen til en aaben
Plads paa Bredden, hvor han blev staaende, medens de
stakkels, skikkelige Indfødte flokkedes om ham og med sagte
Stemmer paa den venligste Maade bønfaldt ham om at gjen-
gjælde deres Hilsen.
»Hvad gaar der af Dig, Msenné?« »Hvad er der i
Veien med Dig?« »Hvad Nyt?« spurgte de Omkringstaaende
gjentagne Gange den aandsfraværende Msenné, der var saa
forstenet i sin Sorg, at han slet ikke agtede paa deres Til-
tale. Endelig nedlod han sig til med taarekvalt Stemme,
afbrudt af Suk og Udbrud af paatagen Harme, at meddele
sit Hjobsbudskab.
Den Historie, som var de troskyldige Indfødte forbeholdt,
blev ypperlig fortalt, og Msenné spillede sin Rolle saa for-
træffelig, at der i denne afsidesliggende Egn i Tidernes Løb
maa være bleven fostret mangen en Shakespeare og Milton,
som ere bievne upaaagtede af den uvidende, civiliserede
Verden, og hvis Ben ere bievne jordede, uden at Nogen
nu aner, hvor de hvile.
l i i i
lil
ll§
«
v
-
,
II:
I N
i |fl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
