Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Til Aruwimi og Biyerré
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T il Armvimi og Biyerré.
501
svanger med en ubeskrivelig, herlig Duft, og vi svælge i
den rigeste Nydelse af en tropisk Natur, som opvækker
almindelig Beundring, skjønt vi dog saa længe have været
vante til at færdes i Troperne. Bestandig opdage vi nye
yppige Planter og Træer, men vi have ikke Tid til at
standse for at undersøge alle disse Vidundere, thi det er
vor Opgave at sætte os i Forbindelse med Befolkningen og
lære den nærmere at kjende.
Hvor stor vor Interesse end kan være for disse yppige
Øer og for de umaadelige Velstandskilder, som Congo-
skovene frembyde, saa nære vi dog endnu større Inter-
esse for Befolkningen, hvis kraftige Muskler have langt
større praktisk og øieblikkelig Værdi for os. Thi uden
kraftige Arme ville alle disse Rigdomme være uden Spor af
Værdi for os. I enhver venskabeligsindet Indfødt, jeg træffer,
sei Jeg ef Løfte om Hjælp i mine Bestræbelser for at rive
ham ud af den Uvirksomhedens Tilstand, hvori han for Øie-
blikket lever. Jeg betragter ham omtrent med samme
Blik, hvormed Agerbrugeren betragter sine kraftige, vel-
skabte Børn • den Indfødte skal i Fremtiden udfylde Soldater-
arbeidernes Rækker. Dersom jeg blot havde et tilstrække-
ligt Antal saadanne Folk, vilde Congobækkenet blive en
herlig, stor Have. Det er derfor, at jeg stedse speider efter
venskabeligsindede, frimodige Folk, af hvilke jeg kan vente
det Bedste i Fremtiden. Jeg studerer saadanne Indfødtes
Ansigtei og siger ved mig selv: »Du er for Øieblikket sky
og forlegen, min Ven, men Folk, som have set værre ud
end Du, ere bievne nyttige baade for sig selv og Verden.
Lad os blot lære hinanden lidt bedre at kjende, saa vil Du
nok gjøre, hvad jeg anmoder Dig om.* Jeg bilder mig
undertiden ind, at Fyrene have læst i mit Ansigt, hvad
jeg tænker p aa, og at de smile opmuntrende til mig,
som om de vilde sige: »Du har R et, min Ven,
giv Tid.«
men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
