Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Til Aruwimi og Biyerré
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Aruwimi og Biyerré.
503
askegraa, hvilket bebudede Uveir. Ikke et Vindpust rørte
sig, Søens Overflade var speilblank, Rør og Siv stod lige i
Veiret, Bladene rørte sig ikke, og hele Naturen var som
forstenet, men faa Minutter efter kom der pludselig
Liv i Naturen. Løvet paa Bredderne raslede, løsrevne
Blade fløi hen over vore Hoveder, og Congofloden begyndte
at vise Tænder. Det knagede og bragede i de vældige
Træer, og det varede ikke længe, førend Stormen over-
mandede os ganske. Flotillen drev villieløs ned ad Floden,
skjønt Maskinerne gjorde Alt, hvad de kunde, for at holde
Stand. Vi drev ind under Land, og med Hænder og Baads-
hager holdt vi fast i Grenene det Bedste, vi kunde. Det
øsregnede, og Baadene begyndte at bevæge sig, som om
vi kunde have været ude i rum Sø. Inden det blev mørkt,
hørte dog lykkeligvis Regnen op, og vi vare saa heldige at
finde en lille Aabning imellem Grenene, saa at Folkene
kunde krybe iland og fortøie Baadene. Det var imidlertid
blevet for sent at samle Fyrbrænde.
Den følgende Morgen samlede vi i Løbet af et Par
Timers Tid med megen Besvær Brændsel til otte Timers
Fart og fortsatte Reisen. Vi opdagede, at Landsbyerne
Mutembo og Imeme, hvis Befolkning i 1877 udmærkede
sig ved at angribe os, vare bievne forladte for nogle Maane-
der siden.
Vi naaede det Sted, hvor vi for sex Aar siden havde
ment at se Sankuruflodens Munding, men Veiviseren
Yumbila fortalte os, at det blot var en Flodarm, vi havde
for os. Vi seilede videre ad dette Løb, da vi ønskede at
staa over til den venstre Bred. Vi opdagede her en værdifuld
Skov, hvori der voxede Copalgummitræer, hvis Toppe vare
behængte med Orseillelav. Mine Zanzibarmænd kunde ikke
tilbageholde deres Beundring, da de bleve denne Rigdom
vaer, og jeg hørte en af dem udbryde:
»Hvilket rigt L an d ! Nederst Copalgummi og øverst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
