- Project Runeberg -  Congofloden og Grundlæggelsen af den frie Congostat /
661

(1885) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Otto Irminger - Tema: Exploration, Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Klimaet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

K lim a e t.
661
og tilbage paa Leiet i uhyggelige Drømme. Han føler sig ilde
tilpas om Morgenen, Tungen er belagt, og han er saa under-
lig mat. Ildebefindendet tiltager og ytrer sig bl. A. i stærk
Kvalme. Ved Frokosttid ser hans Vært til ham og opdager,
at den unge Gjæst er ildrød i Ansigtet, har fugtige Øine og
hurtig Puls. Det er Feberen!
Sygdommen bliver i Almindelighed slet behandlet, og
den Syge bliver pleiet daarlig, om end med stor Venlighed.
Sygepleiersken er en Negerinde, med hvem den Syge ikke
kan tale et eneste Ord. Man faar maaske Bugt med Syg-
dommen , hvorpaa følger en langvarig Reconvalescents; i
værste Tilfælde dør Patienten og bliver begraven paa Kirke-
gaarden paa Bananapynten, hvor der allerede i Forveien
ligger saa mange andre stakkels, unge Mennesker. Ingen
lærer imidlertid det Fjærneste af dette Dødsfald ligesaa lidt
som af lignende foregaaende Dødsfald. Af dette Capitel vil
Enhver, der kan og vil, kunne lære en Del om det fore-
liggende Emne.
Det er virkelig i høieste Grad beklageligt, at der
blandt den Snes ældre og yngre Herrer, som have set den
omtalte Yngling og maaske kun nydt hans Selskab denne
ene Aftenstund, næppe findes en eneste, som har et nogen-
lunde sundt Begreb om den egentlige Aarsag til hans pludse-
lige og tidlige Bortgang. Forskjellige Anskuelser gjøre sig
gjældende. En Veteran bemærker, at det ogsaa var Synd
at sende saadant et pur ungt Menneske hjemme fra; en
Anden mener, at Vedkommende led af en organisk Sygdom ;
en Tredie antager, at han kan have havt en arvelig Sygdom,
og anfører som Støtte for sin Anskuelse d’Hrr. de Bioerne,
Greshoff, Muller og adskillige Andre, der kom til Congo-
floden som rene Drenge, og dog befinde sig fortræffelig.
En tankeløs Person udbryder: »Nok et Offer! Grusomme,
morderiske Afrika!« medens der ogsaa fremsættes den An-
skuelse, at den portugisiske Vin, som ublandet er ligesaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:47:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/congo/0749.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free