Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Ungdoms-Aarene.
Hug og Plager, som de gav dem for en føje Brøde og saa
godt som for ingen, det vide baade Præster og Munke,
Kanniker og Skrivere, som var deres Disciple; thi kunne
de det selve sige bedre, end jeg det nu kan skrive«. De
flængede, sled og hudstrøg de fattige Børn og Degne, saa
at Blodet løb ned ad Ryggen paa dem i deres Hoser, for
en Tøddels eller et Ords Skyld. Forsømte nogen Pebling
sin Skolegang en Time eller to, eller en halv Dag, skulde
han slide saa mange Ris som en Tyv, der havde stjaalet
en Hest eller en Ko, ja fast flere. Og de nøjedes ikke med
selv at hudstryge dem, men hver af de andre Peblinge
skulde give ham et Slag af Riset paa hans Bag, og, slog
de ikke saa haardt som Mesteren vilde, fik de selv påa
Arsen derfore. Bebrejdede nogen dem deres Grumhed,
svarede de: »saaledes har jeg kjøbt min Lærdom, og såa-
ledes vil jeg sælge den igjen« ").
5. Det er et mørkt Billede, Chr. Pedersen maler af
den Skole, han selv havde gjennemgaaet, og i Hovedtræk-
” kene tør vi vel ikke tvivle om, åt det svarer til Virkelig-
heden. Mærkeligt er det, hvor meget de Skildringer, for-
skjellige Mænd har givet af Skolen fra Slutningen af det
attende Hundredaar, ligner det, han gav af den fra Slut-
ningen af det femtende. Grunden ligger vel heller ikke
langt borte, thi jo mere man synker ned til en aandløs
Formalisme, des nærmere kommer man til, hvad Chr.
Pedersen kalder »Skvalder, Røg og Føg, hverken Gud eller
Mennesker til Nytte eller Gavn til Liv eller Sjæl«, og des
mere trænge de vråantne Lærere, som selv lide derunder, til
saadanne udvortes Hjælpemidler som Krabasken, for at holde
den muntre Drenge-Natur i Ave og faa den påanødt en
1) Danske Skrifter IV, 8. 503—4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
